6.9 C
Randers
tirsdag, marts 4, 2025

260.000 borgere berørt af databrud hos Region Midtjylland

Intet tyder på, at personfølsomme data er blevet misbrugt, oplyser koncerndirektør i Region Midtjylland

260.000 borgere fra flere regioner er berørt af et persondatabrud hos Region Midtjylland.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

En fejl i opsætningen af en it-platform har givet ansatte i Region Midtjylland potentiel adgang til følsomme personoplysninger.

335 ansatte har set på data, hvor formålet ikke umiddelbart kan forklares, skriver regionen.

Der er dog intet, der tyder på, at data er blevet misbrugt, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Det er afgørende for os, at borgerne kan være trygge ved den måde, vi behandler deres data på.«

»Derfor tager vi sagen meget alvorligt, og jeg vil gerne kraftigt beklage, at der er sket et databrud,« siger koncerndirektør Poul Michaelsen i pressemeddelelsen.

Selv om fejlen samlet set berører cirka 260.000 borgere fra flere regioner, er der for hovedparten af de berørte tale om data, hvor borgerne ikke umiddelbart kan identificeres.

Relaterede artikler

Nyeste artikler