11.3 C
Randers
fredag, maj 3, 2024

3.klasse har startet ny juletradition på Det Gamle Rådhus

Hos 3.C på Hobrovejens Skole har der været jul på skemaet. Eleverne har nemlig lavet julepynt til juletræet på Det Gamle Rådhus.

Flettede julestjerner, julehjerter og flag på ranke er blandt noget af de fine julepynt eleverne har lavet sammen med klasselærer Sandra Carstensen og pædagog Palle Sørensen.

Over 4 timer har de sammen klippet og klistret og lavet alt julepynt fra bunden. Eleverne har lavet julepynt lige som de selv gerne vil have det med en stor smiley, der blev sat på toppen af træet.

»Eleverne synes det var en rigtig sjov opgave, og de har hygget og gjort sig umage. Der har også været gode læringsprocesser. Nogle havde aldrig flettet julehjerter eller julestjerner før, og de blev også opmærksom på at pynten skal kunne ses fra to sider, når man går rundt om juletræet,« siger Sandra Carstensen, klasselærer, på Hobrovejens Skole.

Det er første gang at der sættes juletræ op på Det Gamle Rådhus. Det er også første gang en skoleklasse står for pynten, og ud fra børnenes engagement, bliver det angiveligt en fast tradition. 

»Børnene er meget stolte og beæret over at skulle lave julepynt. De føler at de er noget helt særligt, og de har tænkt meget over, at pynten skal ses af andre. Det har været en rigtig god oplevelse for børnene,« slutter Sandra Carstensen.

Efter juletræspyntningen blev der serveret æbleskiver og andre julegodter, og til alles overraskelse dukkede borgmester Torben Hansen også op og hilste på eleverne. Eleverne fik lov til at komme op i byrådssalen, hvor borgmesteren bl.a. fortalte om spøgelset på rådhuset, som får den samme pære til at blinke i loftet, selvom den er blevet udskiftet flere gange.

Relaterede artikler

Nyeste artikler