0.7 C
Randers
lørdag, februar 4, 2023

53-årig mand idømt 12 års fængsel for at dræbe samlever

En 53-årig mand er mandag ved Retten i Randers blevet idømt 12 års fængsel for i januar i år at have dræbt den 50-årige Britt Palmgren, som han boede sammen med.

I retten erkendte den 53-årige mand, at han havde tager kvælertag på hende, stukket hende adskillige gange med kniv og skåret hende i halsen.  

Det var natten til den 23. januar ved parrets hjem i Ebeltoft, at drabet fandt sted. 

Den 53-årige havde en mistanke om, at den 50-årige kvinde havde haft en affære, og ifølge sin egen forklaring hentede han en kniv, som lå klar i soveværelset, da han konfronterede hende.  

I soveværelset tog han fat om halsen på hende og forsøgte at kvæle hende og stak hende med kniven. I første omgang lykkedes det hende at flygte ud af huset og over mod naboen, men han fulgte efter og endte med at dræbe hende ved at skære hende i halsen og stikke hende i ryggen. Lidt efter blev han anholdt og sigtet for drabet, og siden har han siddet varetægtsfængslet i sagen. 
 

Til dels planlagt og meget målrettet

»Han havde gemt en kniv i sengen, da han konfronterede sin samlever, hvorefter han forsøgte at dræbe hende med både kvælning og knivstik. Selv da han blev afbrudt, og hun flygtede over mod naboen, fortsatte han ufortrødent sit foretagende, indtil hun var død. Så der var altså ikke tale om en handling i et øjebliks affekt. Det var i hvert fald til dels planlagt og meget målrettet, og jeg finder at straffen er i den lave ende i forhold til sagens meget grove karakter,« siger specialanklager Birgitte Ernst, der nu vil nærlæse dommens og overveje, om den skal indstilles til anke. 

Den 53-årige erkendte drabet og modtog dommen.  

Relaterede artikler

Nyeste artikler