Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod den mand, der i februar blev anholdt for drabet på den 23-årige Hanne With natten til den 1. januar 1990.
Her blev det påvist, at dna-materiale fra Hanne Withs bukser stammede fra en nær slægtning til en konkret person i registeret, og at den nære slægtning måtte være den 54-årige.
Den anholdtes eget dna blev samme dag analyseret, og analysen viste et match med den dna-profil, der blev fundet på den dræbte samt på et antennekabel i hendes lejlighed. På den baggrund blev den sigtede varetægtsfængslet den 7. februar.
Siden har efterforskningen koncentreret sig om yderligere tekniske spor samt indhentning af vidneudsagn.
»I den videre efterforskning er der sket endnu et gennembrud. Jeg vil ikke foregribe bevisførelsen i retten og kan derfor ikke blive mere konkret, men vi har vurderet, at beviserne mod den 54-årige samlet set er så stærke, at vi har kunnet rejse tiltale,« siger specialanklager Søren Harbo.
Det er ikke lykkedes at få kontakt til det vidne, Københavns Politi efterlyste i forbindelse med anholdelsen.
Baggrund: Slægtskabssøgning
Slægtskabssøgning bygger på den samme analyse af dna, som benyttes som kriminalteknisk bevis i straffesager. Men i stedet for at søge efter et direkte match i politiets dna-profilregister søger man efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat dna-materialet.
Der er tale om et rent retsgenetisk analysearbejde, som ikke involverer slægtsforskning. Metoden må derfor ikke forveksles med genetisk slægtsforskning, som på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt af dansk politi.
Genetisk slægtsforskning adskiller sig fra slægtskabssøgning ved, at man søger i internationale, kommercielle dna-databaser efter en eller flere personer, der er i slægt med den, der har afsat dna-materiale. Derefter forsøger slægtsforskere at finde en fælles familierelation blandt de matchende personer, hvilket i flere udenlandske sager har kunnet identificere en gerningsmand:
