3.1 C
Randers
lørdag, november 23, 2024

Lene fik sin Kristian

Gammel kærlighed ruster aldrig. Det er Lene Hvidtfeldt Prip-Sørensen og Kristian Hvidtfeldt Prip-Sørensen beviset på.

I juli 2020 flyttede Lene Prip-Sørensen sammen med sin mand, Peter ind på en gård i landsbyen Hald ved Randers. I april 2021 døde han pludselig, og Lene stod alene tilbage med en stor gård og fire børn.

I ungdomsårene var Lene kæreste med Kristian. De havde kendt hinanden siden hun var 12 år, og det var Lenes første rigtige forelskelse.

Da han i januar 2022 havde fødselsdag, skrev hun tillykke til ham på Facebook. Og herfra udviklede forholdet sig hurtigt.

Inden længe flyttede Kristian ind, og hjalp med at passe gården. Børnene var glade for ham, og han var glad for dem, og derfor besluttede de, at de ville giftes.

»For mig og børnene var det en gave, at få en kærlig mand i huset,« fortæller en glad nygift ægteviv.

I går lød bryllupsklokkerne så i Kristrup Kirke, hvor de begge er døbt og konfirmeret.

»Det var en helt fantastisk dag, hvor vi fejrede kærligheden til livet, vores familie og venner og ikke mindst vores kærlighed til hinanden,« fortæller Lene.

For to dage siden hed hun Lene Prip-Sørensen, men i dag bærer hun mellemnavnet Hvidtfeldt.

Vi ønsker Lene og Kristian tillykke med kærligheden og brylluppet.

Relaterede artikler

Nyeste artikler