Hjemmeværnskompagni Hvidsten markerer årsdagen for henrettelsen af Hvidstengruppen. Det sker i morgen torsdag.
Den 29. juni er det 79 år siden, at 8 medlemmer af Hvidstengruppen blev henrettet af den tyske besættelsesmagt.
Vanen tro bliver dagen markeret af hjemmeværnskompagni Hvidsten under kommando af kompagnichef, kaptajn Finn Bødtker.
I mindelunden 100 meter fra Hvidsten Kro, vil Hjemmeværnet nedlægge en krans, og Finn Bødtker holde en kort tale.
Arrangementet finder sted klokken 19:30, og alle er naturligvis velkommen til at overvære begivenheden, og evt. selv lægge en blomst.