4.1 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Masser af blå blink og sirener på Langvang

Søndag formiddag blev der slået storalarm i Randers. To biler var kørt sammen, og den ene af chaufførerne var stukket af.

Det var meget dramatisk, men heldigvis kun en demonstration af hvordan Falck og brandvæsen arbejder sammen, når der sker større ulykker.

(Se video nederst i artiklen)

En passager i bilen sad fastklemt, men redningsmandskab medbragte en saks som klipper med et tryk på 40 tons, og de fik hurtigt befriet passageren, og kunne lægges på en båre, så en ambulance kunne køre han på sygehuset.

Chaufføren som var stukket af fra ulykken kom tilbage til ulykkesstedet, og derfor kom en motorcykelbetjent fra Militærpolitiet hastende med blåt blink og hylende sirener. To andre folk fra Militærpolitiet fik hurtigt fat i manden, og fordi han gjorde modstand, blev han lagt i håndjern, og ført væk.

Anledningen til de mange udrykninger var, at Hjerteforeningens børneklub havde arrangeret den årlige ”Brandmandsdag” for hjertesyge børn i Danmark.

Det var Patrick Skifter fra Beredskabet, som havde skruet programmet sammen. Som noget helt særligt havde han lavet en aftale med Forsvarets helikopterberedskab i Aalborg, som kom med den store EH101 redningshelikopter. Den overfløj stedet et par gange, mens både de små og store børn kiggede måbende op mod himlen for at følge den flyvende skadestue.

Den kunne ikke lande fordi trykket svarer til 25 tons, og det ville resultere i at bl.a. barnevogne ville blive blæst omkuld.

Børnene kom også tæt på Forsvarets Piranha V fra Jyske Trænregiment i Aalborg. De erudstyret som ambulancer, og er udsendt til Verdens brændpunkter.

Der var også gensynsglæde at spore. En lille dreng fik øje på ambulancebehandler Jette Møller, og det fik ham til at sætte i løb, og sprang op i favnen redderen, og gav hende et stort kram.

Branddirektør for Falck Danmark Dennis Abildgaard Jørgensen var imponeret over arrangementet.

»I dag har vi givet nogle seje hjertesyge børn en rigtig god oplevelse. Det er børn, som ofte har haft nogle svære oplevelser med ambulancer og måske redningshelikopter, men i dag har de vinket til redningshelikopteren, og sammen med deres bamser har de været inde i ambulancen,« sagde han, og rettede samtidig en stor tak til de frivillige, som havde arrangeret dagen.

»Det er et fantastisk arrangement. Det er beundringsværdigt, at så mange frivillige og kvalificerede mennesker ofrer en søndag for at give de hjertesyge børn den oplevelse, som de har fået i dag,« sagde en ung far.

Det var en tilfreds Patrick Skifter som lukkede og slukkede da arrangementet var forbi. For ham drejer det sig om at give de hjertesyge børn en god dag, med gode oplevelser, og det lykkedes fuldt ud.

Næste år er det 10. gang at arrangementet afholdes, og Patrick Skifter lover, at programmet vil blive endnu bedre end i år.

Der var stor gensynsglæde

Reportage fra Brandmandsdag 2023

Relaterede artikler

Nyeste artikler