I morgen onsdag den 16. august inviterer Randers fortællerne til historier i haven. Det sker kl. 19.00 i Klosterhaven
Det er fjerde gang Randers fortællerne inviterer til en festlig og stemningsfuld aften i haven bag Randers Kloster. I år bliver noget helt særligt. Med støtte fra Randers Festuge er det muligt at præsentere to helt særlige gæstefortællere. Maria Junghans og Steffen Sommerstedt, som er blandt Danmarks bedste historiefortællere.
Maria Junghans fortæller både de store menneskelige dramaer og de helt små humoristiske hverdagsdramaer, hvor menneskets uperfekthed fører til nye erkendelser. Der var totalt udsolgt, da hun besøgte Randers Fortællerne i starten af 2020 med hendes fortælling om Carl Nielsen og hans hustru Anne Marie.
Steffen Sommerstedt er skuespiller og leder af Teatret Aspendos, og fungerer desuden som fast vært og fortæller i flere fortællercafeer rundt i Danmark. Steffen har arbejdet med fortælling i 25 år og har både myter, eventyr og hverdagsberetninger på repertoiret. Randers fortællerne stiller selv med to knivskarpe og populære fortællere i form af
Ann-Louise Lauridsen og Rune Green.
Så banen er kridtet op til en underholdende og hyggelig aften bag klostret.
Deltagerne opfordres til selv at medbringe kaffe/te og kage. Ligesom de også selv skal medbringe stole eller tæpper til at sidde på.
Til gengæld er arrangementet gratis. Man møder simpelthen bare op. Det kan være en god idé at møde tidligt op, hvis man gerne vil sidde tæt på de optrædende. Medbring gerne regntøj. I tilfælde af styrtregn vil arrangementet dog blive flyttet ind i Randers Klosters Festsal.
Aftenen starter kl. 19.00 og varer til ca. kl. 20.45 – uden pause.
HVOR: Haven bag Randers Kloster, Blegdammen 1-3, Randers C
ENTRÈ: Gratis. Medbring selv stol/tæppe og evt. kaffe og kage
MEDVIRKENDE: Rune Green * Ann-Louise Lauridsen
SÆRLIGE GÆSTER: Maria Junghans, Steffen Sommerstedt, Sct. Mortens Vokalensemble
Læs mere på www.randersfortaellerne.dk