3.5 C
Randers
tirsdag, december 24, 2024

Elever bygger opholdsmøbler i Nørrevangsparken

Elever fra Nørrevangsskolen har i Randers Festuge været i gang med til at bygge nogle opholdsmøbler ved en ny basketballbane i Nørrevangsparken.

Tre opholdsplatforme på hver 20 kvadratmeter er blevet opført på arealet lige nord for Nørrevangsskolen af elever fra 4., 5., 8. og 9. klasse fra Nørrevangsskolen – i tæt samarbejde med Aarhus-firmaet Bureau Detours og den lokale basketballklub Randers Cimbria.

»Eleverne har deltaget i workshops, hvor de har været med til at bygge opholdsmøbler og plantekasser og male skilte mm. Det er med til at give dem ejerskab i forhold til deres nye opholdsrum i Nørrevangsparken,« forklarer Alexander Muchenberger fra Bureau Detours.

De tre opholdsmøbler har eleverne været med til at bygge på stedet i løbet af Randers Festuge fra den 14. – 18. august 2023. Forinden havde en håndfuld unge medlemmer fra Randers Cimbria Basketball taget beslutning om placeringen af opholdsmøblerne i forhold til basketballbanen og bestemt sig for et “grovdesign”, fortæller arkitekt Anette Vinther fra Randers Kommune.

Basketballbanen og den beachvolleybane, der laves ved siden af, er blot et par af elementerne i realisering af en helhedsplan, som vil forvandle Nørrevangsparken til et stort aktivitetsområde med masser af muligheder for leg, ophold og bevægelse for alle.

Aktivitetsområde Nørrevangsparken bliver officielt indviet fredag den 8.  september 2023 fra klokken 13.30 til 16.00. Her vil det være muligt at deltage i masser af aktiviteter og konkurrencer i bl.a. streetbasket, beachvolley, fodbold, discgolf og atletik. Borgmesteren indvier parken med en tale og skærer for af en kæmpe Nørrevangskage.

Relaterede artikler

Nyeste artikler