Nikotinfrie miljøer, en øget indsats for at styrke unges mentale sundhed og sundhedstjek på arbejdspladser. Det er noget af det, der skal arbejdes med på sundhedsområdet frem til 2026.
I februar 2023 blev Randers Kommunes Sundhedspolitik 2023-2026 godkendt af Byrådet. Handleplanen “Det gode liv – fra ord til handling” er nu også godkendt af Byrådet og giver et samlet overblik over de konkrete initiativer, handlinger og fokusområder, som understøtter sundhedspolitikkens mål.
»Med handleplanen konkretiserer vi Sundhedspolitikken og gør det tydeligt, hvordan vi på tværs af forvaltninger kan samarbejde om flere af de sundhedsudfordringer, vi har i Randers Kommune,« siger Louise Høeg, formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget. Hun fremhæver samtidig, at størstedelen af handlingerne i handleplanen går på tværs af to eller flere fagområder.
Handleplanen er opdelt på de to målgrupper, der er fokus på i sundhedspolitikken: Børn og unge, og borgere med kronisk sygdom.
Fri for nikotin og styrket mental sundhed
Mere end hvert tiende barn og ung i alderen 15-29 år bruger røgfri nikotinprodukter som for eksempel snus, tyggetobak og nikotinposer. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Et af fokusområderne i handleplanen er derfor, hen over efteråret, at lave en plan for at skabe nikotinfrie miljøer alle de steder, hvor børn og unge færdes i Randers Kommune, herunder grundskoler, ungdomsskolen, ungdomsklubber, fritids- og idrætsforeninger mv. Ligesom det er kendetegnet for mange af tiltagene i handleplanen, skal handlingen realiseres gennem tværgående samarbejde. Familier, børn og unge skal for eksempel inddrages i arbejdet med at skabe de nikotinfrie miljøer. Forventningen er, at implementeringen af nikotinfrie miljøer startes i foråret 2024.
En anden af de sundhedsudfordringer som handleplanen tager fat på, er børn og unges mistrivsel. Tal fra den landsdækkende undersøgelse om danskernes sundhedstilstand fra 2021 “Hvordan har du det?” viser, at næsten fire ud af ti unge mellem 16 og 24 år i Region Midtjylland oplever, at det er svært at leve op til egne forventninger. Af disse har mere end hver tredje symptomer på depression, mens tre ud af fire har højt stressniveau. Derfor påbegynder sundhedsområdet i Randers Kommune nu arbejdet med ABC for Mental Sundhed, der er en fælles tilgang til, hvordan den mentale sundhed kan styrkes blandt børn og unge. Forskning viser, at aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed har stor betydning for den mentale trivsel, og de tre områder skal derfor tænkes ind i alle de sammenhænge, hvor børn og unge færdes, f.eks. i skole og dagtilbud. Det hænger tæt sammen med den nye børn- og ungepolitik, hvor blandt andet trivsel og meningsfulde fællesskaber er i fokus.
Sundhedstjek på arbejdspladser
Næsten halvdelen af borgerne i Randers Kommune har to eller flere kroniske sygdomme, hvilket er en stigning på 10 procentpoint siden 2017 og over gennemsnittet for Region Midtjylland. Næsten hver femte borger i Randers Kommune har fire eller flere kroniske sygdomme. Det viser tal fra føromtalte undersøgelse “Hvordan har du det?”. Hvis det billede skal ændres, er man nødt til at sætte tidligt ind, og derfor indeholder handleplanen flere tiltag målrettet borgere med en kronisk sygdom. Hen over efteråret bliver der for eksempel sat ekstra fokus på en forebyggende indsat på udvalgte arbejdspladser i kommunen. Konkret vil Sundhedshøjskolen fremadrettet tilbyde sundhedstjek og -samtaler til medarbejdere på udvalgte arbejdspladser. Sundhedstjekket vil bl.a. indeholde en måling af vægt, fedtprocent, blodtryk og taljemål for at opspore borgere med risiko for at udvikle en kronisk sygdom.
Handleplanskataloget er udviklet på baggrund af workshops og i dialog med alle relevante fagområder og opdateres løbende og minimum én gang årligt i forbindelse med en status på, hvordan sundhedspolitikkens ord omsættes og løftes til handling
