3 C
Randers
tirsdag, december 3, 2024

Debat: Hvem har aflyst en lokalplan på Dronningborg Maskinfabrik

Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet for Østbroen

I bedste sendetid på TV2 ØJ, fremtoner udvalgsformand og Venstremanden Claus Berggren imod undertegnede for at have klaget over en mulig ulovlig dispensation på et støjværn i Sporbyen.

Han fremtoner med, at han godt kan forstå bygherres bekymring, og at det bliver svært, at tiltrække dem, eller andre investorer igen til andre projekter, når nu de har haft denne meget negative oplevelse her nede i Sporbyen, jo det er da et problem siger han.

Claus Berggren og Venstre undrer sig, og siger, at han ALDRIG selv vil deltage aktivt i at eksempelvis stoppe et projekt.

Men hvad er det netop lige der er gjort med Claus Berggren og Venstre i spidsen, i samarbejde med flere andre partier, overfor ejere og investorer på Dronningborg Maskinfabrik?

Her står alt stille og hvis skæbne og projekt er uvis i flere år. Hvem har direkte aflyst en gældende lokalplan og stoppet projektet, jo det har så ment Claus Berggren med Venstre m.fl. partier.

Hvem har ansvaret for at tvinge en flytning af Ringboulevardens forlængelse. En vej som ingen borgere i Dronningborg ønsker ej heller ejer og Investorer.

Alene for at fremme et bestemt formål, bare fordi Klimabro partierne er så desperate, at de forsøger, at finde en løsning på deres kaotiske trafikafvikling fra den såkaldte Klimabro.

Men hov, hvor bliver ordet ALDRIG af!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ordet aldrig, har åbenbart lige så stor betydning for Venstre i Randers, som det havde for Jakob Ellemanns aldrig, og at ordet aldrig var ultimativt.

Ordsproget, du skal ikke kaste med sten når man selv bor i et glashus, er vist meget på sin plads her, og så er der alligevel kæmpe stor forskel.

For på Dronningborg Maskinfabrik, der har man stoppet og aflyst en gældende lokalplan, så der må ikke gøres noget som helst, hvorimod i Sporbyen der kan man bygge alle boligerne, for der er kun tale om en ulovlig støjskærm.

Hvis et spørgsmål om støjskærm skræmmer investorer væk, hvad gør aflysninger af gældende lokalplaner så?

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt!

Relaterede artikler

Nyeste artikler