Onsdag kl. 14.55 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand angiveligt var blevet overfaldet, og at han befandt sig ved en tankstation i Assentoft ved Randers SØ.
Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor den 45-årige forurettede mand blev truffet. Han blev efterfølgende kørt med ambulance til hospitalet.
Hvor og hvordan, den 45-årige mand er kommet til skade, er endnu uklart, da han ikke umiddelbart var i stand til at afgive en tydelig forklaring, hvorfor sagen fortsat er under efterforskning.
Østjyllands Politi har for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.
Mere politistof fra Randers
Færdsel
En 38-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 14.10 sigtet for både sprit- og narkokørsel og anholdt, da han blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Absalonsvej i Randers SØ og målt til at have både narko i blodet og en promille over det tilladte.
Onsdag kl. 18.58 skete der et færdselsuheld på Kejlstrupvej i Feldballe ved Rønde, hvor en 42-årig kvindelig bilist angiveligt forsøgte at undvige et dyr på vejen, hvorefter hun mistede herredømmet over sit køretøj og påkørte et elskab, inden bilen forulykkede på en mark. I bilen befandt også en 34-årig mand sig, som efterfølgende blev kørt til behandling på hospitalet.
En 42-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 00.20 anholdt, sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Vestervold i Randers C i påvirket tilstand.
Natten til torsdag kl. 03.10 standsede betjente fra Østjyllands Politi endnu en påvirket bilist. Denne gang en 26-årig mand, som kørte spirituskørsel med en promille over det tilladte. Han blev derfor sigtet og anholdt.