14 C
Randers
fredag, oktober 18, 2024

Stort cykelløb køres i Randers 2. Pinsedag

Den 20. maj afholder Randers Cykleklub af 1910 PRINCIPIA LØBET 2024 for konkurrenceryttere i alle aldre, lige fra de yngste på 8-9 år til de ældste over 70 år.

I både herre elite og dame elite stiller en stor del af den danske elite samt flere udenlandske eliteryttere til start.

Løbet er samtidig 3. afdeling og finalen af CAMPIONE PINSE CUP, der køres over tre afdelinger med løb i Horsens lørdag og løb i Hobro søndag.
Løbet køres på en meget kuperet 12 km rundstrækning i Fussingø med start og mål ud for sportspladsen i Ålum. Det betyder, at rytterne et par km før mål skal op ad en hård og lang bakke, som kan være afgørende for løbets udfald.

I skrivende stund er der tæt på 625 ryttere tilmeldt løb, og med en flot Pinse vejrudsigt, er vi overbevist om, at der helt frem mod løbet vil komme en del flere tilmeldinger i de forskellige klasser.

I herrernes elite klasse stiller omkring 90 ryttere til start, og alle de store danske UCI og DCU teams er repræsenteret på startstregen side om side med et par danske ryttere fra Lidl-Treks udviklingshold samt flere udenlandske elite ryttere.

Randrusiansk cykling er også repræsenteret i A-klassen, hvor den tidligere Randers rytter, Tobias Lundberg Dichmann stiller til start for sit nuværende team, Team Adventure Cycling UNITY.
Elite klassen starter kl. 13.58, og skal køre 12 omgange i alt 144 km, forventet målgang kl. 17.10.

Hos damerne stiller de store danske teams op, og i det samlede felt bestående af Dame-A, Dame-B og U19 piger er feltet på 55 ryttere.
I Dame-B er arrangørklubbens Line Wasehus Ibsen blandt favoritterne til at tage sejren.
Dameklassen starter kl. 8.10, og skal køre 7 omgange i alt 84 km, forventet målgang kl. 10.30.

Randers Cykleklub af 1910 stiller selv med en stor flok ryttere fordelt på de fleste klasser, og med stor mulighed for topplaceringer i de fleste klasser.

Første start er kl. 8.00, og dagen igennem vil der være starter, opløb og en masse spændende cykelløb. Som de sidste forventes herrernes eliteklasse i mål ca. kl. 17.10.

Randers Cykleklub af 1910 byder alle velkommen til cykelløb i Ålum og Fussingø, hvor der udover en masse spændende cykelløb også vil være mulighed for at købe forfriskninger i målområdet, hvor også præmieoverrækkelserne foregår.

B-klassen:
Jacques Stilling, Martin Asvig, Morten Holt Brüner
Alle 3 kørte medaljer hjem ved Master DM i sidste weekend.

C-klassen:
Magnus Øglend, Jacob Eriksen, Mikkel Beck Olsen

D-klassen:
Mathias Hoff, Malthe Krabbe Villadsen, Lukas Ørum

Dame-B klassen:
Line Wasehus Ibsen

Master-A:
Henrik Thinggaard

Master-B:
Jesper Høgsted, Michael Jensen, Claus Nylander

Master H60:
Roy Andersen

Ungdom U17:
Alfred Quottrup, Andreas Brandt, Mathias Hellegaard Christensen

Børn U15:
Felix Würtz Ingvardsen, Jens Christian Schmidt, Jens Kristian Revsbech, Rasmus Kannegaard, Matti Blom Thomsen

Børn U13:
Karl Andreas Revsbech, Oskar Quottrup, Magnus Dahl Bitsch

Børn U11:
Asger Rask Andersen

Relaterede artikler

Nyeste artikler