I øjeblikket arbejder brandvæsnet på at slukke en lade med halm i Hald ved Randers.
Klokken 12:10 blev Beredskab & Sikkerhed alarmeret til brand i en længe som indeholder halm. Alarmen lød på, at ilden var gået igennem taget, og derfor blev der straks tilkaldt assistance fra brandstationerne i Hadsund og Hadsten.
I øjeblikket er en kran fra Beredskabsstyrelsen på vej for at hjælpe til med at få grabbet halmen ud.
Operationschef ved Beredskab & Sikkerhed Kirsten Dyrvig, oplyser til News Netavis, at branden nu er under kontrol.
Dog oplyser Østjyllands Politi, at Tvedvej stadigvæk er spærret i begge retninger.