I går fratrådte kaptajn Finn Bødtker som kompagnichef for Hjemmeværnskompagni Hvidsten og hans efterfølger er fundet.
Chef for Hjemmeværnsdistrikt Østjylland oberstløjtnant Christina Pojezny, overrakte den midlertidige kompagnichef fanen til næstkommanderende, premierløjtnant Bent Sigh Pedersen med ordene: »Du har kommandoen.«
Til september tiltræder premierløjtnant Michael Gorsø Aagaard som chef for Hjemmeværnskompagni Hvidsten.
Efter godt 16 år som chef for Hjemmeværnskompagni Hvidsten har kompagnichef kaptajn Finn Bødtker fundet, at tiden er kommet til at afgive kommandoen og lade nye og yngre kræfter komme til, med henblik på at føre et traditionsbåret kompagni videre med nye initiativer og ny energi – og med et stærkt øje på de fremtidige stadig skarpere militære opgaver.
Med baggrund i en netop bestået uddannelse som forbindelsesofficer viderefører Finn Bødtker sin frivillige hjemmeværnstjeneste som forbindelsesofficer og kaptajn i Landsdelsregion Vest – Hjemmeværnets frivillige stab.
Soldaterne og samarbejdspartnere fra Randers og omegn var mødt talstærkt frem, således taltes der 60-70 fremmødte ved kompagnichefens sidste dag i spidsen for Hjemmeværnskompagni Hvidsten.
Soldaterne og samarbejdspartnere fra Randers og omegn var mødt talstærkt frem, således taltes der 60-70 fremmødte ved kompagnichefens sidste dag i spidsen for Hjemmeværnskompagni Hvidsten.