12.5 C
Randers
fredag, oktober 18, 2024

Anholdt i Randers: Stjal værktøj fra varebil

Natten til torsdag kl. 02.45 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra et vidne, der havde set en ukendt gerningsmand i færd med at stjæle værktøj fra en varebil.

En patrulje blev derfor sendt til Selsøvej i Randers NØ, hvorfra tyveriet netop var blevet begået. Ved politiets ankomst blev en 35-årig mand fundet kort tid efter, som passede på signalementet af den mistænkte gerningsmand. Han blev derfor anholdt kl. 03.05 og sigtet for tyveri.

Under en efterfølgende visitation blev den 35-årige fundet i besiddelse af flere forskellige genstande, der formodes at stamme fra tyveri – herunder en bilnøgle og et ladekabel.

En hundepatrulje blev tilkaldt for at hjælpe med at finde det stjålne værktøj, som manglede i varebilen og kort tid efter blev fundet i nærheden på flere forskellige steder gemt under blandt andet en busk og i noget krat.

De stjålne genstande blev sikret med henblik på udlevering til rette ejer.

Relaterede artikler

Nyeste artikler