Randers og Favrskov kommuner ligger på en 8. plads i Danmark over kommuners bruttoindtægt på parkering.
Kommunernes indtægter fra parkering rundede sidste år en milliard kroner. Det er ny rekord, skriver FDM i en pressemeddelelse, og mener, at nogle kommuner alene indfører betalingsparkering alene for at tjene penge.
De seneste ti år er kommunernes bruttoindtægter fra betalingsparkering, p-afgifter og beboerlicenser ifølge bilejernes organisation steget med knap 300 millioner kroner.
Betalingsparkering må kun indføres, når det har til formål at regulere trafikken.
Skal hjælpe slunkne kommunekasser
Men nogle kommuner gør det for at skaffe indtægter til slunkne kommunekasser, lyder det fra chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
»Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre.«
FDM anklager flere kommuner
FDM nævner også Silkeborg Kommune som et eksempel på en kommune, der udvider parkeringsordningen for at polstre kommunekassen.
57 kommuner har i dag parkeringskontrol, og 25 kommuner har betalingsparkering.
Hver fjerde får medhold i klage
I 2023 udskrev kommunerne tilsammen 569.817 afgifter til bilister, der parkerede ulovligt. Eller det mente parkeringsvagten i hvert fald. Men 39.544 gange blev der klaget over p-afgiften, og i 9.944 af sagerne fik bilisten ret. Hver fjerde klage betød altså, at bilisten ikke havde begået noget ulovligt.
Niveauet har været nogenlunde det samme de seneste fem år. Så mener man, at p-afgiften ikke er korrekt, kan det betale sig at klage i stedet for blot at betale.
