13 C
Randers
mandag, november 25, 2024

Cykelresultater

I den forgangne weekend har Randers Cykleklub af 1910’s børne-unge ryttere kørt DM i enkeltstart lørdag og DM i linjeløb søndag ved Alsønderup nær Hillerød.

De unge randrusianske rytter gjorde det rigtig godt, og det blev til to mesterskabstitler samt en sølvmedalje til RC1910 børnerytterne

To guldmedaljer til William Alexander Dahl Karstoft i U13

En stærkt kørende William Alexander Dahl Karstoft vandt suverænt enkeltstarten i U13 lørdag, og søndag kom han først over stregen i U13 rytternes linjeløb. Dermed ryddede han bordet i U13 ved at hente begge DM titler.
Klubkammeraten Patrick Houlborg Jørgensen var under et sekund fra bronzemedaljen i enkeltstarten på en 4. plads, og i linjeløbet blev han nr. 11.
Karl Andreas Revsbech blev nr. 25 på enkeltstarten og nr. 21 i linjeløbet, mens Oskar Quottrup på enkeltstarten blev nr. 62 og i linjeløbet nr. 36.

Sølvmedalje til Jens Christian Schmidt i U15

Hos U15 rytterne viste Jens Christian Schmidt super stærk kørsel på enkeltstarten, og kørte sig ind på 2. pladsen og kunne dermed hænge sølvmedaljen om halsen.
I U15 har RC1910 3 rigtig stærke ryttere, og klubkammeraterne Felix Würtz Ingvardsen og Jens Kristian Revsbech blev hhv. nr. 8 og 10 på enkeltstarten.

I linjeløbet kom de alle med hjem til spurten om medaljerne, og her blev Jens Christian Schmidt nr. 10, Jens Kristian Revsbech nr. 13 og Felix Würtz Ingvardsen nr. 25. Det betød, at de alle var indenfor præmierække.

Hos U17 ryttene kørte Holger Errebo og Mathias Hellegaard Christensen et rigtig flot linjeløb, og var med helt til mål, hvor U17’s mesterskab skulle afgøres i en stor massespurt.
Holger spurtede sig ind i præmierække med en placering som nr. 20, og Mathias endte lige udenfor som nr. 36.

Andreas Brandt og Alfred Quottrup måtte desværre udgå undervejs i løbet pga. hhv. en punktering og et styrt.

Ved U17 rytternes enkeltstart blev Holger Errebo blev nr. 33, Mathias Hellegaard Christensen nr. 48, Andreas Brandt nr. 53 og Alfred Qouttrup nr. 65.

I U11 klassen kørte Just Olesen sit første DM på landevej. Just kørte sig med en 9. plads i top 10 i linjeløbet, og på enkeltstarten blev det til en placering som nr. 15.

Relaterede artikler

Nyeste artikler