15.1 C
Randers
mandag, november 25, 2024

Succesfuld weekend for Randers Cykleklub

En succesfuld RC1910 weekend med en helt forrygende medaljehøst ved DM Gravel og en jysk-fynsk mesterskabstitel i enkeltstart.

Dansk Mesterskab i Gravel:

Søndag blev der kørt danske mesterskaber i gravel nær Holstebro, og her var de randrusianske cykelryttere i hopla.

I U19 klassen blev Lucca Bennetzen dansk mester, mens Tobias Lundberg Dichmann i U23 klassen kørte ind på 2. pladsen og dermed sikrede sig sølvmedaljen.
Lucca og Tobias stillede op for deres respektive teams, Team Mascot WorkWear og Adventure Cycling UNITY.

DM medaljer blev det også til RC1910 rytterne i både børne- og masterklasserne.
Just Olesen (U11), Jacques Stilling (MEN19-34 år), Martin Asvig (MEN35-39 år) og Line Wasehus Ibsen (Dame35-39 år) kørte alle sig alle til mega flotte sølvmedaljer, og i klassen MEN50-54 år blev det til en bronzemedalje til Jesper Høgsted.

Høgsteds klubkammerater Henrik Thinggard og Michael Jensen blev hhv. nr. 6 og 7 i samme klasse, men Morten Holt var super tæt på en bronzemedalje i klassen MEN40-44 år.
Claus Nylander blev nr. 19 i klasse MEN45-49 år.

Jysk-Fynsk Mesterskab, enkeltstart:

I Avlum lige udenfor Herning blev der søndag dystet om jysk-fynske medaljer i enkeltstart, og her vist RC1910’s stærke U15 drenge viste igen, at de er blandt landets absolut bedste.
Jens Christian Schmidt blev jysk-fynsk mester, mens Jens Kristian Revsbech og Felix Würtz Ingvardsen også kørte sig i præmierække med placeringer som nr. 4 og nr. 6.

I U13 kørte Karl Andreas Revsbech også stærkt, og her blev det til en 5. plads.
I U17 blev Holger Errebo nr. 21.

Gadeløb i Lyngby:

Mikkel Beck Olsen kørte lørdag gadeløb i Lyngby, hvor han i B-klassen blev nr. 15.

MTB Swiss Cup:

Patrick Houlborg Jørgensen, der kører landevejsløb for RC1910 og mountainbike løb for MTB Randers, var i weekenden trukket i MTB Randers trøjen, og kørt en tur til Schweiz.
Her deltog Patrick i en afdeling af MTB Swiss Cup i U13 klassen, og Patrick var så flyvende, at han på trods af en startplacering bagerst i det store felt kørte sig helt i top, og sluttede på en meget flot 2. plads.

Relaterede artikler

Nyeste artikler