9.7 C
Randers
tirsdag, oktober 22, 2024

Narkofund i Randers

En patrulje fra Østjyllands Politi befandt sig tirsdag eftermiddag kl. 16.44 på Stadfeldtsvej i Randers, i forbindelse med en anden politiforretning, da de blev opmærksomme på, at der var stor trafik til og fra en lejlighed på vejen.

Da de kom nærmere kunne de desuden konstatere, at der lugtede kraftigt af hash fra lejligheden.

Det fik betjentene til at ransage stedet, og det viste sig at være en god idé. På adressen fandt de en mængde hash, amfetamin, skunk samt flere typer opioder.

Lejlighedens 51-årige, kvindelige beboer blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

Mere politistof fra Østjyllands Politi

Anmeldelse om uro ledte til hashfund

Tirsdag morgen kl. 07.09 kørte to patruljer fra Østjyllands Politi til Langenæs Allé i Aarhus, da der var anmeldelser om højlydte skænderier i en lejlighed. Da betjentene henvendte sig på adressen, lagde de mærke til, at der kom en stærk lugt af hash fra soveværelset.

Betjentene ransagede derfor på adressen, hvor de fandt en mængde skunk samt et knojern. En 29-årige mand, som havde bopæl på adressen, blev derfor sigtet for besiddelse af narko samt overtrædelse af våbenloven.

**

Mand faldt ned på skinner foran letbanen

Tirsdag kl. 15.59 skete der et færdselsuheld ved letbanestation Klokhøjen i Aarhus N, da en 55-årig mand trådte ud på skinnerne fra perronen, mens toget var ved at køre ind.

Den 55-årige forklarede selv, at han ville krydse skinnerne, før toget kom, men at hans fod sad fast.

Chaufføren reagerede hurtigt, og nåede at tage det meste af farten af, før sammenstødet med den 55-årige. Den 55-årige blev kørt på hospitalet til undersøgelse, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 9 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Filippavej i Randers SØ begået mellem mandag d. 23/9 kl. 16.00 og tirsdag d. 24/9 kl. 07.30
  • På Stokbrovej i Elev ved Lystrup begået tirsdag d. 24/9 mellem kl. 10.00 og 11.15
  • På Roald Amundsens Vej i Aarhus N begået tirsdag d. 24/9 mellem kl. 08.30 og kl. 14.45
  • På Nordborggade i Aarhus C begået tirsdag d. 24/9 mellem kl. 06.30 og kl. 16.30
  • På Mejerivangen i Tirstrup ved Ebeltoft begået tirsdag d. 24/9 mellem k. 09.40 og kl. 17.00
  • På Østerlunden i Saksild ved Odder begået mellem mandag d. 23/9 kl. 15.00 og tirsdag d. 24/9 kl. 08.00
  • På Bynkevej i Risskov begået tirsdag d. 24/9 mellem kl. 16.00 og kl. 20.48
  • På Solbakken i Risskov begået mellem mandag d. 23/9 kl. 17.00 pg tirsdag d. 24/9 kl. 20.30
  • På Jellebakken i Risskov begået mellem tirsdag d. 24/9 kl. 18.30 og onsdag d. 25/9 kl. 00.40

Relaterede artikler

Nyeste artikler