9.1 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Stil spørgsmål om budgettet til Bjarne Overmark (BL) og Mogens Nyholm (RV)

I torsdags blev budgettet for 2025 – 2028 endeligt vedtaget. Det betyder massive besparelser på skoler, ældre- og socialområdet. Nu kan du sige din mening til to politikere

Der skal ske besparelser for gennemsnitligt 126 millioner kroner om året de næste fire år. Ifølge beregninger fra forvaltningen, vil der allerede til næste år mangle omkring 200 millioner kroner.

De økonomiske udfordringer i forbindelse med Nordic Waste er ikke indeholdt i beregningerne.

Budgetaftalen betyder bl.a. besparelser på specialundervisningen, minimumsnormeringen, rengøring i de ældres hjem, nedlæggelse af plejehjemspladser, plejetilbud og tilbuddene til socialt udsatte.

News Netavis har inviteret byrådspolitikerne Bjarne Overmark (Beboerlisten) og Mogens Nyholm (Radikale) til en podcast med debat om hvilke konsekvenser budgettet har.

Du kan deltage i debatten ved at stille spørgsmål til de to politikere. Du kan sende en mail med dit spørgsmål til info@newsnetavisranders.dk.

Hvis du gerne vil ringes op, er du velkommen til at skrive dit telefonnummer i din mail.

Du kan høre hele debatten lørdag den 19. oktober kl. 15:15 på News Netavis.

Relaterede artikler

Nyeste artikler