En af de vigtigste sabotageaktioner under besættelsen fandt sted i Langå i november 1943, da seks modstandsfolk sprængte jernbanebroen over Gudenåen ved Langå.
Det er efterhånden blevet en fast tradition at markere årsdagen med sange, taler og fakkeltog. I år finder markeringen af årsdagen sted søndag den 17. november kl. 15.30 på cykelbroen over Gudenåen mellem Langå og Laurbjerg.
Hjemmeværnskompagni Hvidsten vil være til stede med fane, lige som alle soldaterforeninger, veteranforeninger, idrætsforeninger, spejderkorps og lignende er velkomne til at medbringe deres faner. I år deltager desuden bl.a. ”KM-Modstandsgruppen.” Det er reenactmenst, som er iført frihedskæmperuniformer og realistisk materiel fra besættelsestiden.
Årets hovedtaler bliver borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen.
Inden begivenheden ved broen finder sted, vil der være forskellige aktiviteter i midtbyen. Bl.a. kommer Hjemmeværnets Musikkorps, og marcherer gennem byen.
Voksende tradition i Langå
»Jeg er meget glad for, at vi fastholder og udvider denne tradition med at markere årsdagen for jernbanesabotagen,« siger arrangør Christian Engelbrecht Pedersen fra Langå, som til daglig er politiassistent og sidder i Byrådet i Randers Kommune.
Han fortsætter: »Jeg er meget optaget af besættelsestiden og er selv frivillig officer i Hjemmeværnet, som jo udspringer af modstandsbevægelsen. Det er vigtigt, at vi mindes de mennesker, der satte livet på spil, for at vi i dag kan leve i fred, frihed og demokrati.«
Jernbanesabotagen ved Langå i 1943 standsede al togdrift gennem Jylland i næsten to uger og blokerede for Nazi-Tysklands transport af tropper og materiel mellem Norge og Frankrig. Sprængstoffet blev leveret af Hvidstengruppen.
Markeringen af jernbanesabotagen d. 17. november afsluttes med fakkeltog gennem Langå by til Kong Christian d. X’s mindesten i Byparken. Undervejs gøres holdt ved Bogby 8870 i Bredgade, hvor frihedsbudskabet afspilles. Bogbyen vil i dagens anledning holde åbent indtil kl. ca. 1800, og der vil være mulighed for at se en kort film om sabotageaktionen.
I dagene op til markeringen vil Bogbyen vise en lille temaudstilling om besættelsen.
| Baggrund: Den 17. november om aftenen cyklede seks sabotører fra Randers til Langå, og mødestedet var plantagen, hvor sprængstoffet var nedgravet. De seks sabotører var adjunkt Kaj Hoff, den 20-årige violinist Ole Hovedskov, den 20-årige maskinist Sven Johannesen, den 27-årige bankassistent Oluf Kroer, kommunelærer Ejvind Jacobsen, og læge Jørgen Røjel. Politibetjentene, der beskyttede broen, havde de lavet en aftale med, at de måtte flygte til Sverige. De bliver bagbundet, og sabotørerne smider deres rifler i Gudenåen, og sætter dem i sikkerhed i passende afstand. Da ”blyanterne” var trykkede, skulle eksplosionen ske tyve minutter senere. Men der skete intet. Først flere timer senere drønede detonationerne gennem Gudenådalen, og den sidste ladning gik ved 7 tiden om morgenen. Grunden til de forsinkede sprængninger i Langå var den, at cordtexen svigtede, og at kulden havde påvirket blyanterne således, at den kemiske proces i disse var blevet forsinket. Dagen efter sprængningen tager Jørgen Røjel ned på stationen i Randers, hvor han forsøgte at købe en billet til Aarhus. Men han fik at vide, at der ingen tog gik, og at der ikke ville gå tog foreløbig. Dagen efter vrimler det med gestapofolk i Randers, og under deres finkæmning af byen ringer de på døren kl. 6 om morgenen hos Ejvind Jacobsen. Han forklarer gennem den lukkede dør, at han lige skal have noget tøj på, men han er stået op tidligere, da Gestapo havde for vane at ankomme tidligt. Han kaster sig ned fra altanen på 2. sal i boligkarreen Ryhaven i det centrale Randers, og brækker en fod i faldet. På trods af det lykkes det ham at flygte til Sverige. Samme morgen pågribes Sven Johannesen i sin lejlighed og Oluf Kroer på sin arbejdsplads. De har begge en af politimændenes pistoler på sig og kan umuligt bortforklare det. Kaj Hoff bliver arresteret den 30. november ved en storrazzia i byen. Hoff stilles foran en glohed ovn med hænderne i vejret. Hoff, der var tidligere løjtnant i den finske hær, havde svoret, at han intet vil røbe, hvis han faldt i tyske hænder. Som en ordholdende mand vælger han, da pinslerne bliver for hårde, at fare på en af de tyske soldater. I hidsigt slagsmål tumler de rundt, men tyskerne tør ikke skyde af frygt for deres kammerats liv. Da Hoff giver slip og springer op mod et vindue for at undslippe, skyder de ham i ryggen, og han dør. Sven Johannesen og Oluf Kroer er ikke de eneste, der blev arresteret dagen efter sprængningerne. Ole Hovedskou bliver fundet og sendt til KZ-lejr, som han overlevede, men døde af pga. tuberkulosen fra lejrene. Den tyske krigsret i Aarhus dømte Oluf Kroer, Sven Johannesen til døden, og de blev sammen med Århus-sabotøren Georg Mørk Christensen henrettet den 2. december 1943 på Skæring Hede. Det blev den første massehenrettelse under besættelsen. |
