-3.7 C
Randers
torsdag, november 21, 2024

Julestue i Romalt med garanti for julestemning

Hele huset oser af jul, når Romalt Kultur- og Forsamlingshus traditionen tro holder julestue, der i år finder sted lørdag den 23. november kl. 10-16.

Julestuen er altid velbesøgt, og ud over julehygge kan der købes fine hjemmelavede juleting, som 15 stadeholdere, heraf flere fra lokalområdet, tilbyder.

Der er selvfølgelig også tænkt på børnene. Julemanden besøger huset flere gange i løbet af dagen, og der er mulighed gratis hestevognskørsel i hele tidsrummet.

De voksne gæster vil nok især huske de friskbagte og helt hjemmelavede æbleskiver, gløgg og den lækre risalamande, som frivillige damer tryller frem i forsamlingshusets køkken.

Endelig er der chance for at få fine gevinster med hjem fra tombolaen med masser af flotte sponsor-gaver. Overskuddet fra julestuen går til forbedringer i kultur- og forsamlingshuset, der deler adresse med aktivitetshallen, Romalt Boulevard 28. 

Relaterede artikler

Nyeste artikler