Læserbrev af Simon Simonsen kandidat kv25 (M), 8920 Randers
Nej til jernmarker på god landbrugsjord, hvor man naturligvis skal dyrke gode fødevarer, som der er brug for.
Det er nærmest uden undtagelser, at der bliver sat solcelleparker op på lige præcis de mest dyrkningsegnede marker. Højtliggende flade marker synes at være de foretrukne arealer. Naboer kan pludseligt få skiftet udsigten til en bølgende kornmark ud med en flimrende nærmest uendelig glasflade af solceller, som de kan føle sig magtesløse overfor. Stavnsbundne, for hvem vil købe ens ejendom, når naboen har skiftet kornmarken ud med en jernmark?
Var det ikke mere klogt at anlægge solcelleparker på skråningen, lavbundsjorder og andre svære marker at opdyrke? Her kan høstudbytte i forvejen svinge meget alt efter hvor meget regn der kommer i høsten, som kan resultere i at tidens tunge høstmaskiner slet ikke kan bjærge høsten som så går tabt? Lavbundsjorder duer ikke til dyrkning, men er derimod ideelle til solceller.
Med trepartsaftalen, hvor det er aftalt, at der skal udtages især lavbundsjorder ned mod vandløb, åer og fjorde grundet at der med dyrkning sker en høj grad af udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, som resulterer i iltsvind og døde vandløb er det oplagt at lægge solcelleparker der: de udleder nemlig ikke næringsstoffer til vandmiljøet.
Så ja til solcelleparker på lavbundsjorder!
