0.2 C
Randers
tirsdag, februar 11, 2025

Debat: Nordic Waste – byrådet på farlig økonomisk kurs

Læserbrev af Mogens Nyholm, Aalborggade 20, 8900 Randers SV, 2. viceborgmester Randers Kommune Radikale Venstre

Et stort flertal i Randers Byråd har sagt ja til en tredje Nordic Waste undersøgelse, til trods for kommunen har begået en uvildig advokatredegørelse, og Miljøministeriet er i gang med sin.

5 millioner skattekroner bruges nu på at få lidt mere nyt. Er det de mange penge værd?  Radikale Venstre siger Nej. Nedenstående ses vores argumenter fra byrådssalen, og der citeres:

”Der er heller ikke nogen (byrådsmedlemmer) der kommer ind på begrundet mistanke for hvad forvaltningen kunne have gjort anderledes…

Jeg vil da kæmpe videre. Jeg vil arbejde med min egen folketingsgruppe, og det håber jeg også I andre vil, for at vi får pengene af staten. Det lån vi får (375 millioner kr.!), det er midlertidigt for Radikale i Randers kommune… men jeg kan da godt se jeg får sværere argumenter fra nu af, så meget tid og kræfter I bruger på vi skal have skyld. Så det bliver godt nok svært for mig at overbevise min folketingsgruppes ledelse om at vi er uskyldige, for vi gør jo alt for at erklære os skyldige, så at sige. Jeg kan godt forstå der er nogle derovre (i Folketinget) der er forvirret. For hvem har det objektive ansvar, det er vel Nordic Waste. Det er jo indiskutabelt, og så hamrer vi løs på at vi skal have skylden. Jeg forstår godt der er nogle ovre i Folketinget der tænker, hvad foregår der i Randers Byråd.

I min verden er det fuldstændigt vanvittigt, det der foregår her, set ud fra en politisk synsvinkel, og borger synsvinkel. Så vil jeg sige en ting, jeg kan ikke huske hvem der sagde det, det der med lovgivningen… at der er noget lovgivning her, der bare ikke er godt nok, som gør at det er endt her hos os. Det er jo en skandale, at vi skal stå og diskutere det her, for pokker – enten burde det have været ved regionen, eller også skulle der være en lovgivning der faktisk gjorde, at sådan noget ikke kunne ske for en kommune. Prøv og tænk hvis det var på Samsø kommune, at det (NW) havde ligget, det havde været en endnu større katastrofe, ikke?

Jeg lever i et demokrati, og I har valgt, at vi nu skal kæmpe for at vi skal have skyld, og så håber jeg virkelig, at dem ovre i Folketinget forstår, at det objektive ansvar, det rigtige ansvar, det ligger hos Nordic Waste – og vi ikke laver klumpedumpe ting her, fordi vi har så travlt med selv at give os skylden. Det må jeg bare sige. Det er min rationelle, politiske vurdering. Tak for ordet.”

Relaterede artikler

Nyeste artikler