Ved den årlige gennemgang af skulpturerne i Randers Kommune er det 16. maj 2025 konstateret, at skulpturen Kapel til Nutiden (i folkemunde kaldet Hundelorten) har fået dybe frostsprængninger i løbet af vinteren.
Det er ikke unormalt, at der sker frostsprængninger, men denne gang er de så dybe, at der sættes en renovering i gang med det samme for at sikre skulpturen.
De beskadigede områder ligger højt oppe på skulpturen, og der kan derfor være nedstyrtningsfare. Derfor afspærres området med det samme, og der opsættes byggehegn den 16. maj 2025 samt skilte med adgang forbudt.
Renoveringen går i gang hurtigst muligt.