Læserbrev af Erik Bo Andersen, medlem af byrådet for Østbroen
Randers står over for en reel klimatrussel. Stormfloder, havvandsstigninger og ekstreme nedbørsmængder er ikke længere fremtidsscenarier – de er virkelighed. Derfor er det afgørende, at Kommunens investeringer i klimasikring er gennemtænkte, effektive og langsigtede. Desværre er det svært at få øje på disse kvaliteter i det projekt, byrådsflertallet har valgt at kalde “Klimabroen”.
For selvom navnet antyder en løsning, der beskytter byen mod klimaforandringer, så gør Klimabroen i praksis netop ikke det. Projektet til næsten trekvart mia. kr. løser ikke de mest grundlæggende udfordringer, Randers står over for: Når stormflod og havvand presser sig op gennem Randers Fjord, er det ikke kun midtbyen, der risikerer oversvømmelse. Store dele af det østlige og vestlige opland, det centrale Randers og de trafikale forbindelser er udsatte – og alle disse områder forbliver ubeskyttede, også med Klimabroen.
Randers Bro – byens vigtigste trafikforbindelse – oversvømmes allerede ved stormflod. Jernbanebroen, Blå Bro og Cykelbroen lige så. Når de lukker, lammes byens infrastruktur, og det har store konsekvenser for både borgere, erhvervsliv og beredskab. En bro, som primært sikrer ét område midt i byen, men efterlader alle vitale forbindelser og store landområder sårbare, kan næppe kaldes klimasikring. Det er punktvis brandslukning forklædt som helhedsløsning.
Men hvad værre er: Der findes en løsning, som kunne gøre en reel forskel – en løsning, der stort set ikke er nævnt i den politiske debat: Et sluseanlæg ved Udbyhøj, hvor Randers Fjord munder ud i Kattegat.
Et sådant sluseanlæg ville kunne regulere vandstanden i hele fjordsystemet og forhindre havvand i at trænge op i Randers ved stormflod. Det ville beskytte både by og opland, inklusive alle broer, boligområder og erhvervsarealer langs fjorden. Det ville være en helhedsorienteret løsning, der tager højde for naturens sammenhænge, i stedet for at forsøge at bygge sig ud af problemet med snævre dæmninger og broer længere inde i byen.
Kritikere vil måske pege på, at en sluse er dyr og kompleks. Men vi står allerede til at bruge trekvart milliard på en bro, som ikke virker efter hensigten. Hvad koster det samfundet, når vi gentagne gange skal lappe på en utilstrækkelig løsning – og hvad koster det, når hele bydele oversvømmes, fordi vi ikke turde tænke langsigtet?
Vi har et ansvar over for både nutiden og fremtidens Randers. Vi skylder kommende generationer, at vi bruger penge på kloge løsninger, ikke symbolske konstruktioner. En Klimabro uden klimasikring er i bedste fald en halv løsning. I værste fald er den dyrt spildt tid og penge.
Derfor bør Randers Byråd gå i tænkeboks. Ikke for at stoppe nødvendige investeringer i klimatilpasning – men for at sikre, at vi investerer rigtigt. Det kræver mod og fremsyn at ændre kurs, men endnu mere mod at erkende, at man er på vej i den forkerte retning. En sluse ved Udbyhøj bør bringes ind i debatten – ikke som et drømmescenarie, men som det realistiske, fremtidssikrede og ansvarlige alternativ, det er.
