Læserbrev af Henriette Malland, byrådsmedlem for Velfærdslisten i Randers
Randers Kommunes budgetforslag kalder det en ”styrkelse af specialområdet”, når Specialbørnehaven Lucernevej nedlægges som selvstændigt tilbud og flyttes ind i Huset Nyvang.
Men lad os være ærlige: Det er hverken en styrkelse eller en visionær satsning – det er en spare øvelse forklædt som inklusion.
I dag er Lucernevej en specialbørnehave med unikke rammer, faglig kultur og indretning skabt til børn med omfattende handicap. Det miljø kan man ikke bare pakke ned i flyttekasser og presse ind i en almen institution. Huset Nyvang er bygget til almindelige børn – ikke til børn med kørestole, særlige behandlingsbehov og behov for afskærmning. Selv med ombygning bliver det aldrig lige så velegnet.
Samtidig reduceres antallet af specialpladser fra 25 til 20. Kommunen påstår, at det er tilstrækkeligt, fordi der lige nu kun er 12 børn indskrevet. Men det er en farlig illusion.
Det fald i børnetallet er nemlig ikke udtryk for, at færre børn har behovet. Tværtimod viser afgørelser på skolestartere, at det typisk er børn, der i årevis har været i massiv mistrivsel i almindelige børnehaver uden at få et specialiseret tilbud. Mange forældre har til sidst været nødt til at holde deres børn hjemme, fordi de ikke kunne rumme dagtilbuddet – med risiko for selv at miste deres arbejde. Disse børn og familier tæller ikke med i statistikken, men deres behov er reelt.
Omlægningen betyder også, at terapeuter og andre fagfolk må flyttes væk fra Lucernevej. Dermed svækkes det tætte tværfaglige samarbejde, der netop er en af styrkerne ved specialbørnehaven.
Oven i det mister specialområdet sin egen ledelse. Fremover skal en leder fra en almen institution også stå i spidsen for specialdelen – uden nødvendigvis at have den indsigt eller det engagement, som vi ved er altafgørende for kvaliteten i specialtilbud. Når ledelsen mister sit fokus, mister børnene og personalet deres stemme.
Politisk forsøger man at sælge idéen som inklusion og fremtidssikring. Men inklusion er ikke blot at sætte børn med særlige behov ind i et almindeligt børnehus. Ægte inklusion kræver trygge rammer, faglig tyngde og respekt for børnenes individuelle behov. Alt det risikerer at blive udvandet i jagten på økonomiske gevinster.
Forældrene har krav på ærlighed. Dette er ikke en styrkelse – det er et tilbageskridt. Randers mister en stærk specialinstitution, og børnene mister deres skræddersyede rammer.
Hvis vi virkelig vil styrke specialområdet, må vi investere i det – ikke nedprioritere det bag flotte ord.
