13.5 C
Randers
fredag, oktober 10, 2025

To mænd sigtet for salg af narko

Torsdag aften kl. 20.22 fik en patrulje i Randers NV øje på en knallert, som havde et mistænkeligt kørselsmønster. Betjentene fik standset knallerten og tog kontakt til den 30-årige mand, som kørte den.

Manden fortalte selv, at han var på vej hen for at købe kokain. Ved visitation havde han dog ikke noget på sig, og han fik derfor lov at køre videre.

Betjentene holdt sig dog lidt på afstand af ham og fulgte efter ham hen mod den adresse, hvor han formodentligt skulle købe narko. Her så de ham tage kontakt til en personbil med to mænd i, og de tog derfor efterfølgende kontakt til de to mænd i bilen.

I bilen med de to mænd, som var 28 og 23 år, var der blandt andet en del kontanter, som formodes at stamme fra salg af narko og en hobby-kniv. De to mænd blev begge sigtet for salg af narko, og den 23-årige blev også sigtet for overtrædelse af knivloven.

Relaterede artikler

Nyeste artikler