6.9 C
Randers
mandag, oktober 20, 2025

Politikere svarede på spørgsmål om budgetforliget

Budget for 2026-2029 blev på et byrådsmøde den 9. oktober vedtaget i Randers Kommune. Herunder kan du høre fire politikere debattere budgettet.

Især situationen om en sammenlægning af specialbørnehaven Lucernevej med den almene børnehave Huset Nyvang, gav anledning til debat.

Der blev ikke indgået nogen endelig aftale, og budgetpartierne enedes om, at beslutningen først skal træffes efter valget. Det har givet anledning til stærk kritik fra de partier, som ikke er med i budgetaftalen.

Muligvis er der en løsning på vej, som alle parter kan være tilfredse med. Det kan du også høre om i debatten.

Blandt de vedtagne beslutninger var indkomstbestemt husleje. Velfærdslisten havde stillet et ultimativt krav om, at den ikke blev afskaffet. Til gengæld ville listen ikke stemme imod budgettet.

Den meget omtalte hvidbog kommer de næste to år til at koste 5 millioner kroner. Det har de fire politikere også en mening om.

I budgetaftalen er det aftalt, at der ansættes en erhversdirektør for bl.a. at styrke det lokale erhvervsliv, og evt. støtte cityforeningen. Denne beslutning er der delte meninger om.

Du kan høre debatten her:

Relaterede artikler

Nyeste artikler