9.7 C
Randers
mandag, oktober 27, 2025

Evexo etableret som nyt konsulenthus med fokus på Microsofts ERP platform

Randers-virksomhed vil være kundens betroede sparringspartner på ERP og skabe forretningsværdi gennem Microsoft Dynamics 365 Business Central.

Vil hjælpe virksomheder med at omsætte teknologi til vækst

Et nyt konsulenthus ser dagens lys i Randers. Med etableringen af Evexo vil virksomheden hjælpe danske små og mellemstore virksomheder med at effektivisere og digitalisere deres forretningsprocesser ved hjælp af Microsoft Dynamics 365 Business Central.

»Mange danske virksomheder er under pres fra både danske og internationale konkurrenter. De er nødt til at udnytte teknologi til at skalere, automatisere og reducere deres omkostninger for at vækste. Evexo vil vi være den foretrukne sparringspartner, der hjælper med at få fuld forretningsværdi ud af virksomhedernes ERP-systemer,« siger Martin Lopdrup, direktør i Evexo.

Simpel tilgang til komplekse systemer

Evexo adskiller sig fra mange andre konsulenthuse ved at insistere på en keep-itsimple-tilgang til ERP-projekter. Fokus er på at holde processer i Business Central, udnye standardfunktionalitet i videst muligt omfang og implementere i overskuelige faser.

»Vi ved, at jo flere systemer en virksomhed anvender, desto flere fejl- og omkostningskilder opstår der. Derfor er vores filosofi, at løsningerne skal være enkle, langtidsholdbare og forankret hos medarbejderne. Brugerne skal være trygge og selvhjulpne – først da får virksomheden fuld effekt af deres investering,« siger Martin Lopdrup.

Nyt lokalt konsulenthus – med mere end 20 års ERP-erfaring

Folkene bag Evexo har arbejdet med Microsoft Dynamics 365 Business Central og forgængerne som Navision siden starten af 2000’erne. Erfaringen spænder fra komplekse ERP-implementeringer til udvikling af apps til Business Central, der automatiserer og effektiviserer arbejdsgange for virksomheder i hele verden.

Med Evexo samler virksomheden sin konsulentforretning i et nyt brand med klart lokalt og regionalt fokus. Her hjælper Evexo især små og mellemstore virksomheder i Danmark med rådgivning, implementering og optimering af Business Central.

»Vores ambition er at blive den foretrukne Business Central-partner i Østjylland, samtidig med at vi leverer rådgivning og implementering til hele landet. Vi bygger relationer, hvor kunderne har en fast konsulent, der kender deres forretning i dybden. Det skaber tillid og sikrer, at vi kan levere reel forretningsværdi hurtigere end konkurrenterne,« siger Martin Lopdrup.

Ambitioner for vækst

På tre års sigt er målet, at Evexo vil fordoble antallet af medarbejdere og fortsæe med at styrke sit team af erfarne konsulenter inden for Business Central. Men væksten skal stå på et solidt fundament af værdier og arbejdsprincipper, der kendetegner måden, virksomheden arbejder på:

● Udfordre fremfor at acceptere
● Fakta fremfor antagelser
● Dialog fremfor diktering
● Udvikling fremfor stilstand

Om Evexo  

Evexo er et konsulenthus specialiseret i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Med base i Randers hjælper Evexo små og mellemstore virksomheder med at optimere og digitalisere deres processer på tværs af finans, indkøb, salg, lager, produktion og service.

Virksomheden er kendetegnet ved en enkel tilgang til komplekse systemer, værdibaseret rådgivning og tætte, personlige samarbejder med kunderne. Stifterne og partnerne Martin Lopdrup, Tommy Lerche og Michael Simonsen – med rødder i Randers og Aarhus – har hver mere end 20 års erfaring fra revisions-, IT- og ERPverdenen og står samlet bag etableringen af Evexo    

Relaterede artikler

Nyeste artikler