Østjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag kl. 12.24 en anmeldelse fra en 73-årig mand, som var mødt op på politistationen i Randers for at fortælle politiet om et bedrageri, han havde været udsat for.
Ifølge anmeldelsen havde den 73-årige mand mandag aften omkring kl. 20.30 modtaget en sms fra en person, der havde udgivet sig for at være hans søn.
Den falske søn havde på SMS-beskeder forklaret, at han havde mistet sin telefon og derfor havde brug for nogle penge til en ny.
Den 73-årige mand ringede efterfølgende til sin søn for at kontrollere, at pengene nu også var blevet overført, men da den ægte søn intet kendte til dette forhold, opdagede den 73-årige, at han var blevet udsat for et svindelnummer.
Hurtigt fik de involverede parter taget kontakt til banken, der kunne hjælpe med at få de mere end 10.000 kroner retur på den 73-åriges konto.
Politiet har tidligere set flere lignende bedrageri-sager, hvor svindlerne digitalt udgiver sig for at være en anden, end de i virkeligheden er, i form af såkaldt ’bekendt i knibe’-svindel.
Østjyllands Politi efterforsker den anmeldte sag nærmere med henblik på at få identificeret gerningsmanden.
Læs meget mere om på linket her, hvorfor du skal passe særligt på, hvis du eksempelvis modtager en ’Hej mor / Hej far-besked’ fra et ukendt telefonnummer: Læs meget mere om på linket her, hvorfor du skal passe særligt på, hvis du eksempelvis modtager en ’Hej mor / Hej far-besked’ fra et ukendt telefonnummer: Digital svindel fra ‘bekendte i knibe’ er steget voldsomt


