Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, bebattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, Randers
Valgkampe plejer ellers at være tidspunktet, hvor politiske forskelle bliver trukket tydeligt op. Partier og kandidater bruger tid på at forklare, hvorfor netop deres politik er bedre end modstandernes. Derfor virker det også lidt pudsigt, når kandidater fra vidt forskellige partier pludselig optræder side om side i opslag på sociale medier og taler varmt om samarbejde og fælles værdier.
Samarbejde er selvfølgelig en naturlig del af politik. Det gælder både i byrådssalen og på Christiansborg. Men midt i en valgkamp er det værd at huske, at politik også er konkurrence. Vælgerne skal kunne se, hvad kandidaterne vil forskelligt, og hvorfor netop den ene fortjener deres kryds frem for den anden.
Når flere kandidater kommer fra samme by, konkurrerer de i praksis også om mange af de samme personlige stemmer. Derfor kan det være en ganske smart strategi at nedtone uenighederne og i stedet fremhæve det gode samarbejde. Hvis forskellene ikke fylder så meget, bliver konkurrencen også mindre synlig. Man kan kalde det samarbejde. Man kan også kalde det politisk selvforsvar. For hvis to kandidater fremstår som næsten enige om alting, bliver det svært for vælgerne at se, hvorfor de egentlig skulle vælge den ene frem for den anden. Og så bliver valgkampen hurtigt mere et spørgsmål om billeder og stemning end om politiske prioriteringer.
Derfor er det værd at huske én ting midt i de pæne opslag og de venlige ord: Et folketingsvalg handler ikke om, hvem der er bedst til at stå side om side på et foto. Det handler om politiske forskelle også når nogen tilsyneladende helst vil have, at vi glemmer dem.
