Brandvæsenet var i aktion i Dronningborg
Klokken 12:40 blev der slået alarm til Beredskab & Sikkerhed i Randers. Meldingen løb på, at der var brand i en lejlighed i Dronnigborg på Udbyhøjvej på 1. sal.
Da brandfolkene var fremme, kunne de konstatere, at der var tale om en skraldespand, og at der ikke var fare for, at branden ville brede sig.
Lejlighedens beboer havde fået lidt røg, og derfor blev han kørt i ambulance til observation for røgforgiftning.
Efter at have luftet godt og grundigt ud, kunne brandfolkene og slukningskøretøjerne returnere til stationen.



