Østre Landsret har givet en forbruger medhold i, at APCOA Danmark A/S (Europark) ikke kan opkræve rykkergebyrer for en kontrolafgift, når parkeringsvirksomheden ikke kan dokumentere, at rykkerbrevene er nået frem.
Østre Landsret slår i ny dom fast, at Europark ikke kan kræve rykkergebyrer og inkassogebyr, hvis selskabet ikke kan bevise, at brevene er nået frem. Dommen kan få betydning for mange forbrugere, der får rykkere.
Østre Landsret har frifundet en forbruger for at skulle betale rykkergebyrer og inkassogebyr, da parkeringsselskabet ikke kunne dokumentere, at forbrugeren havde modtaget rykkerbrevene. Dermed stadfæster landsretten dommen fra Københavns Byret fra februar 2024. Forbrugerombudsmanden er indtrådt som biintervenient for landsretten til støtte for forbrugeren.
Forbrugerens klage var en af de i alt 139 klager, som Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022, over opkrævninger fra Europark og dets inkassofirma Euroincasso ApS. Alle klager var over opkrævning af rykkergebyrer, inkassogebyr og inkassoomkostninger i forbindelse med en kontrolafgift til Europark. Forbrugerne anførte, at de ikke havde modtaget et eller flere rykkerbreve.
Europark havde fremsendt kopier af rykkerbrevene fra sine it-systemer til Forbrugerombudsmanden og beskrevet sine postrutiner, men Forbrugerombudsmanden vurderede, at det efter omstændighederne ikke var tilstrækkeligt til at dokumentere, at rykkerbrevene var nået frem til forbrugerne.
| I dommen skriver Østre Landsret: ”Hver rykkerskrivelse indebærer således en ny betalingsforpligtelse. En forudsætning for, at en kreditor kan kræve sådanne gebyrer, er, at kreditor har sendt et påkrav med betalingsanmodning. Det er endvidere en forudsætning, at påkravs- og rykkerbrevene er kommet frem til skyldneren, og bevisbyrden herfor påhviler kreditor. Bestrider skyldneren at have modtaget brevene, må der foretages en vurdering af, om kreditor har ført et tilstrækkeligt bevis for afsendelse og fremkomst af brevene. Europark benyttede i perioden 5. juli 2021 til 10. december 2021 Bladkompagniet (nu DAO), som omdeler af breve. Forbrugerombudsmanden har i perioden 31. januar til 13. juni 2022 modtaget 139 klager fra parkanter over manglende modtagelse af breve fra EuroPark om kontrolafgifter. Hovedparten af disse klager vedrørte 434 breve sendt i perioden juni 2021 til december 2021, hvor EuroPark benyttede Bladkompagniet som omdeler. Hovedparten af klagerne havde endvidere ikke modtaget hverken betalingspåkrav eller de tre rykkere, som EuroPark skulle have sendt til dem. EuroPark har ikke for landsretten fremlagt dokumentation for, at Forbrugerombudsmandens oplysninger ikke er korrekte. EuroPark har herudover – og til trods for disse klager – ikke fremlagt budenes GPS-oplysninger for aflevering af breve, selvom tidligere […] for Bladkompagniet, […], har forklaret, at disse opbevares i fem år, og at Bladkompagniet sendte data fra deres budes ”devices” om levering af breve, som indgik i klagerne til Forbrugerombudsmanden, til EuroPark. Landsretten finder herefter henset til brevenes karakter af påkravs-, rykker- og inkassoskrivelser, som er nærmere reguleret i rentelovens § 9 b, sammenholdt med den betydelige usikkerhed, der er forbundet med EuroParks levering af breve i perioden fra juni 2021 til december 2021, hvor Bladkompagniet stod for levering af post for EuroPark, at EuroPark ikke har løftet bevisbyrden for, at de syv breve er kommet frem til [forbrugeren].” |
Med dommen når Østre Landsret frem til samme konklusion, som Vestre Landsret gjorde i en tilsvarende sag, hvor der blev afsagt dom i januar 2026. Europark har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke Vestre Landsrets dom til Højesteret.
Både i sagen ved Vestre Landsret og Østre Landsret var Forbrugerombudsmanden indtrådt som biintervenient til støtte for forbrugerne. Forbrugerombudsmanden har dermed afgivet både skriftlige og mundtlige indlæg for landsretterne.
Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:
»Dommene kan få betydning for alle krav om betalinger, ikke kun kontrolafgifter fra parkeringsselskaber. Nu har både Vestre Landsret og Østre Landsret slået fast, at rykkerskrivelser skal være nået frem til modtagerne, før der kan opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger, og at det er kreditor, der har bevisbyrden for brevenes fremkomst, når en forbruger oplyser at brevet aldrig er modtaget. Det er nogle resultater, som vi i forbrugerbeskyttelsesmæssig optik er meget tilfredse med.«
Links
• Østre Landsrets dom af 1. april 2026 om APCOA Danmark (pdf)
• Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse fra en tilsvarende sag, hvor Vestre Landsrets afsagde dom 13. januar 2026
| Lovgivningen på området: Renteloven regulerer, hvilke gebyrer erhvervsdrivende må opkræve hos forbrugere, som betaler for sent. Disse regler kan ikke fraviges til skade for forbrugerne, jf. § 9 a, stk. 2, og § 9 b, stk. 4, jf. § 7, stk. 1. Ifølge rentelovens § 9 b må den erhvervsdrivende opkræve et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for tre skrivelser vedrørende samme ydelse, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund. Derudover kan den erhvervsdrivende opkræve et inkassogebyr på 100 kr., hvis sagen sendes til inkasso hos en advokat eller et inkassobureau. En rykkerskrivelse, der aldrig når frem, vil dog ikke kunne benyttes som grundlag for at opkræve et rykkergebyr. |
