14.1 C
Randers
fredag, maj 22, 2026

Randers Kammerorkester giver gratis koncert i Helligåndshuset i Randers

Grøntsagskoncert: Denne gang er kvinder på programmet

Grøntsagskoncerterne er i hvert fald blevet en tradition for rigtig mange randrusianere – store som små. Denne gang står koncerten i kvindernes tegn.

En af Randers Kammerorkesters mest elskede koncerter er Grøntsagskoncerterne. Det pudsige navn stammer fra grøntsagsmarkedet uden for Helligåndshuset, hvor koncerterne finder sted i den lyse koncertsal på første sal.

Her er der gratis kaffe på kanden, mens orkestrets musikere spiller en lille buket iørefaldende smagsprøver fra repertoiret. Denne gang er det orkestrets blæsere, som har fundet den musik, som de allerhelst vil spille – og det betyder, at der er lutter kvindelige komponister på programmet.

Undervejs fortæller musikerne om det, de spiller – og koncerten foregår i en afslappet og uhøjtidelig stemning. Det betyder, at hele familien er velkommen – og at der er plads til, at ungerne måske ikke lige kan sidde stille.

Koncerten varer en lille times tid, så man kan nå hjem til frokost bagefter – eller fortsætte weekenden ude i byen.

Tid og sted:

 Lørdag 30. maj 2026 kl. 11.00 Helligåndshuset, Randers

Gratis adgang

Program

Randers Kammerorkesters blæsere spiller små iørefaldende stykker og fortæller om musikken undervejs

Medvirkende

Randers Kammerorkesters blæsere

Relaterede artikler

Nyeste artikler