Læserbrev af Henrik Leth, Skytten 130, 8920 Randers
Hver gang debatten falder på pesticider, lyder det samme klagesang fra dele af det kemiafhængige landbrug. Det er som et system, der ikke længere kan forestille sig at fungere uden sin daglige dosis. Retorikken er velkendt: Uden pesticider bryder produktionen sammen, udbytterne styrtdykker, og fødevaresikkerheden trues.
Men det er ganske enkelt ikke rigtigt.
Fødevareproduktion uden pesticider er ikke en utopi. Den findes allerede. Økologiske landmænd – både i Danmark og internationalt – producerer fødevarer hver eneste dag uden syntetiske sprøjtemidler. Det kræver andre metoder, mere viden og en anden tilgang til naturen, men det kan lade sig gøre. Og det sker allerede i stor skala.
Så hvad handler modstanden egentlig om?
Det handler ikke om mulighed, men om vaner, økonomi og et system, der er bygget op omkring kemiske løsninger. Når man i årtier har indrettet landbruget til at være afhængigt af pesticider, bliver det svært at forestille sig noget andet. Men det gør ikke afhængigheden nødvendig – kun bekvem.
Samtidig betaler vi en høj pris. Pesticidrester i grundvandet, pressede økosystemer og et havmiljø, der kæmper for at trække vejret. Det er ikke bare bivirkninger – det er konsekvenser af en produktionsform, der skubber regningen videre til fællesskabet.
Derfor bør vi stille det oplagte spørgsmål: Hvis vi ved, at fødevarer kan produceres uden gift – hvorfor gør vi det så ikke?
Et forbud mod pesticider og en omlægning til økologisk drift i hele Danmark lyder radikalt. Men måske er det snarere det modsatte. Måske er det den logiske konsekvens af den viden, vi allerede har. En investering i rent drikkevand, sund natur og et landbrug, der ikke er bundet til en kemisk krykke.
Det kræver politisk mod. Og det kræver, at vi tør udfordre fortællingen om, at “der ikke er noget alternativ”.
For det er der.
Spørgsmålet er bare, om vi vil vælge det.
