19.7 C
Randers
onsdag, juli 8, 2026

Politiet leder efter gerningsmand

Torsdag aften den 18. juni blev en 20-årig mand udsat for flere forbrydelser, da han på Søndergade i Asferg nær Fårup blev overfaldet af flere gerningsmænd.

Han blev udsat for grov vold, røveriforsøg og afpresning.

Østjyllands Politi blev efterfølgende gjort bekendt med episoden, og sagen har siden været under efterforskning med henblik på at få identificeret og fundet gerningsmændene.

Den ene af de to efterlyste mænd – en 32-årig formodet gerningsmand – er onsdag eftermiddag kl. 13.35 blevet anholdt, da han meldte sig selv til politiet i Randers.

Han vil forventeligt blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag ved Retten i Randers, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Politiet efterlyser fortsat den 27-årige Mario Kays Maksabou i samme sag.

Vidner, der eventuelt måtte have set ham eller ligge inde med oplysninger om, hvor han befinder sig, bedes rette henvendelse til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Relaterede artikler

Nyeste artikler