Justitsminister Nicolai Wammen (S) ser ‘med den største alvor på’ sag om planlagt terror på skole i Hadsten
»Det er naturligt, at tre drenges planlagte angreb mod Hadsten Skole skaber utryghed i lokalsamfundet, men politiet er i dialog med kommunen og skolen for at sikre tryghed.«
Det siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i en kommentar til Ritzau.
»Jeg ser med den største alvor på, at tre teenagedrenge i dag er blevet sigtet for at planlægge at dræbe og såre flere personer på Hadsten Skole.«
»Jeg er meget tilfreds med, at vores myndigheder har grebet ind i tide, og at politiet efter anholdelserne ikke ser nogen fare for den konkrete skole,« siger Nicolai Wammen.
Mandag eftermiddag blev to drenge på 16 år og en dreng på 15 år sigtet for forsøg på terror ved via onlineplatforme at have planlagt at såre eller dræbe flere personer på Hadsten Skole.
Det kom frem ved et grundlovsforhør mandag eftermiddag i Retten i Randers.


