Læserbrev af Erik Bo Andersen, byrådsmedlem for Borgerlisten Østbroen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har talt, og afgørelsen (sag 24/04943) er en regulær mavepuster til kommunens hidtidige praksis.
Nævnet slår klokkeklart fast, at Randers Kommune ikke har dokumenteret, at Gudenåens vandføringsevne lever op til regulativets krav. Kontrolberegningerne viste sort på hvidt, at vandspejlet på flere strækninger er hævet med mere end de tilladte 10 centimeter i forhold til regulativet. Nævnet slår fast, at et gældende regulativ er juridisk bindende for en kommune. Man kan ikke bare suspendere reglerne administrativt, fordi man synes, de er “uhensigtsmæssige”.
Klagenævnets afgørelse afslører reelt, at vi har haft en forvaltning, der har administreret i direkte modstrid med regulativet. Administrationen har i årevis brugt det figenblad, at den oprindelige 1997-opmåling var af “ringe kvalitet” for at retfærdiggøre deres egen passivitet. Men det argument har klagenævnet fejet fuldstændig af bordet: Uanset kvaliteten skal kommunen anvende regulativets teoretiske skikkelse. Forvaltningen har fejlet i sin opgave som vandløbsmyndighed, og det har efterladt lodsejere med ulovligt vandlidende marker og kvalt sejladsen i sandbanker.
Når mindretallet i byrådet, anført af Socialdemokratiet og SF, samt organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund, nu råber op om “ufinansierede tillægsbevillinger” og økonomisk uansvarlighed, overser de bevidst, hvordan retsstaten fungerer.
Vedligeholdelse af et offentligt vandløb er en lovbundet “skal”-opgave. Overholdelsen af et bindende regulativ og en endelig klagenævnsafgørelse spørger ikke om lov i de kommunale budgetter. Kommunen kan ikke underfinansiere en lovpligtig opgave og bagefter bruge sit eget budget som undskyldning for at bryde loven. Det er myndighedssvigtet, der har skabt regningen – ikke det flertal, der nu vil rydde op efter det.
Selvfølgelig skal en oprensning ske i fuld respekt for både Naturbeskyttelsesloven og de internationale direktiver. Men det er forvaltningens opgave at sagsbehandle konkret og finde de skånsomme, tekniske løsninger, der gør det muligt at fjerne sandbankerne inden for lovens rammer. De kan ikke blot aflevere en generel forhåndsvurdering om, at det er “umuligt”, og derved give op på forhånd for at dække over tidligere tiders passivitet.
Byrådets opgave er at føre tilsyn og sikre, at administrationen følger loven. Det er beskæmmende, at mindretallet hellere vil føre populistisk skræmmekampagne og agere rygklappere for en ulovlig administrativ praksis end at anerkende, at Randers Kommune selvfølgelig skal rette ind efter en dom. Lovlige tilstande er ikke et politisk tilvalg. Længere er den ikke.
