Fire byrådspolitikere diskuterer fordele og ulemper i det netop indgåede budget i Randers. Lyt med når Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten), Anne Hjortshøj (S), Anker Boje (Østbroen) og Merete Bak Laustsen (SF) duellerer på argumenter.
Sidste torsdag blev budgettet for 2027-2030 vedtaget i byrådet. 28 byrådsmedlemmer stemte for, mens 3 stemte imod.
De 3 som stemte imod, var Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten, og Erik Bo Andersen samt Anker Boje begge fra Borgerlisten Østbroen.
Både Socialdemokratiet og SF ville gerne have haft Velfærdslisten med i budgettet, men Kasper Fuhr Christensen kunne ikke indgå en aftale, som betyder besparelser på folkeskolen.
Denne besparelse skabte en debat mellem Anne Hjortshøj og Kasper Fuhr Christensen.
Både Kasper Fuhr Christensen og Anker Boje mener, at der er alt for mange akademikere i Randers Kommune. De to mener, at mange akademikere kan erstattes af HK’ere. Merete Bak Laustsen og Anne Hjortshøj krævede svar på hvilke opgaver, som i give fald ikke skal løses.
Merete Bak Laustsen (SF) er tilfreds med forliget, selvom der også er tidsler. Hun håber på, at der kommer penge fra staten i forbindelse med udligningsreformen. Hvis det ikke sker, har forvaltningen fået til opgave at udarbejde et mulighedskatalog over besparelser, og så er kommunen i en anden situation, hvor hun og SF er klar til at tage ansvar. Hvis det er ensbetydende med besparelser, er der visse områder, som skal friholdes, oplyser hun.
Anker Boje og Borgerlisten Østbroen kunne ikke stemme for et budget, som skal finansiere klimabroen. I stedet har listen udarbejdet sit eget budgetforslag, som kan læses herunder.
Kasper Fuhr Christensen er næstformand i social- og arbejdsmarkedsudvalget. Han fastslår, at planerne for herberget Hjørnestenen, Slotsgården og Perron 4 endnu ikke er endeligt fastlagte.
Men han understreger, at der ikke vil komme til at mangle en varm seng at sove i for de hjemløse i Randers.
Lyt til hele den spændende debat her:
Velfærdslistens reaktion på Budget 2027-30
Borgerlisten Østbroens reaktion på Budget 2027-30


