Læserbrev af Lars Rytter Sørensen, debattør og indehaver af Radio Kristrup, Erik Klippings Vej 1K, 8960 Randers SØ
Hvor længe skal borgere bruge deres fritid på kommunale projekter, før nogen finder ud af, om planerne overhovedet kan gennemføres? Det spørgsmål må være relevant i Mellerup, hvor flere års arbejde med at skabe bedre forhold ved fjorden nu risikerer at ende med noget ganske andet end det, borgerne havde forestillet sig. Foreløbig ser et nyt toilet ud til at være det mest realistiske resultat.
Tilbage i 2021 satte Randers Byråd gang i udviklingen af Mellerup. I 2023 godkendte politikerne en plan, som kommunen havde udarbejdet sammen med professionelle rådgivere og lokale borgere. Syv millioner kroner blev afsat til den samlede indsats i byen. Borgerne havde altså god grund til at tro, at der var tænkt over tingene, når kommunen selv stod bag arbejdet.
Hvis problemerne først er blevet opdaget sent, er der grund til at stille spørgsmål ved hele forløbet
Nu viser det sig, at hensynet til naturen kan forhindre flere af de ønskede forbedringer. Det er selvfølgelig vigtigt at passe på vores omgivelser, men reglerne er næppe kommet bag på nogen fra den ene dag til den anden. Hvorfor har man så ikke fået undersøgt mulighederne ordentligt, inden borgerne blev involveret i så omfattende planer?
Almindelige mennesker skal ikke være eksperter i lovgivning for at kunne engagere sig i deres lokalsamfund. De skal kunne stole på, at kommunen og dens rådgivere kender de begrænsninger, der gælder. Hvis kommunen hele tiden har kendt risikoen, burde den have været langt tydeligere omkring den. Hvis problemerne først er blevet opdaget sent, er der grund til at stille spørgsmål ved hele forløbet.
Det er især respekten for borgernes engagement, der bekymrer mig. Politikerne taler gerne om, hvor vigtigt det er, at folk tager ansvar for deres lokalområde. I Mellerup har borgerne netop brugt tid og energi på at skabe noget, der kunne komme hele byen til gode. Den indsats fortjener mere end en beklagelse og en nedjustering af ambitionerne.
Randers Kommune bør nu forklare, hvad man vidste, da planerne blev godkendt, og hvad der siden er gjort for at finde løsninger. Politikerne bør samtidig sikre, at alle realistiske muligheder bliver undersøgt, inden man opgiver væsentlige dele af projektet. Det skylder man de mennesker, som har stolet på, at kommunen vidste, hvad den satte i gang.
