6.9 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Talentlinjen på Randers Teater inviterer til julevisning

Tirsdag den 14. december kl. 19.30, inviteres alle der har lyst til at kigge med, når Randers Teaters Talentlinjeelever præsenterer det skuespiller-arbejde, de har haft fokus på, fra de startede i september. Her kan publikum opleve holdets 10 elever, der er i alderen 18 – 25 år, præsentere karakterer og dramatiske tekster i en åben prøve.

»Det er en stor fornøjelse at arbejde med disse fantastisk nysgerrige og åbne unge mennesker på Talentlinjen, og igen i år præsenterer holdet en visning af deres arbejde inden juleferien. Samtidig vil jeg og de unge fortælle lidt om, hvordan vi arbejder med tilgangen til rollerne, og der vil være smagsprøver på finurlige, kærlige og poetiske teatertekster spillet af de 10 elever.«

Lars Dammark uddyber:

»Vi har i vores arbejde haft fokus på, at det at være skuespiller ikke handler om at præstere eller være ”dygtig”, men om at have modet til at stille sig til rådighed for øjeblikket i kontakten med sin medspiller, publikum og sig selv.«

Årets visning er en slags arbejdes demonstration, og vægten er lagt på at publikum får et indblik i skuespillerelevernes arbejde med rollerne. Visningen varer ca. en time og bagefter glæder teatret sig til at byde på et glas gløgg, med mulighed for at man kan snakke med Talentlinjens elever.

Billetterne er gratis og kan hentes på Randers Teaters hjemmeside.

Relaterede artikler

Nyeste artikler