4.1 C
Randers
søndag, december 22, 2024

Hjælp politiet med at finde 29-årige Peter

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 29-årige Peter, der ikke er set siden natten til sidste søndag, hvor han gik fra Jægergårdsgade i Aarhus.

Søndag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 29-årig, irsk mand ved navn Peter ikke var set siden natten til søndag, hvor han drak øl sammen med nogle kollegaer i Aarhus C. Ifølge Peters arbejdsgiver sagde han pænt farvel et sted mellem midnat og kl. 01.00, hvorefter han forlod ”Pubben” på Jægergårdsgade og gik ad M.P. Bruuns Gade i retning mod havnen.

Det kan dog også være en mulighed for, at han fra Banegården er gået via Ny Banegårdsgade, Fredensgade eller Sønder Allé og mod havneområdet (grøn rute på kortet).

Politiets efterforskning har afdækket, at Peters telefon er gået på en mast ved Grete Løchtes Gade på Aarhus Ø omkring kl. 03.00 natten til søndag.

Østjyllands Politi beder alle butiksejere på Strøget og omkringliggende gader tjekker eventuelle overvågningsvideoer igennem fra midnat og ca. tre timer frem natten mellem lørdag og søndag for at se, om Peter er gået forbi.

Østjyllands Politi har ledt efter Peter siden søndag aften i sidste uge. Mandag formiddag er eftersøgningen koncentreret omkring Aarhus Ø, hvor politiet leder med hunde. Derudover har politiet bedt om assistance fra Østjyllands Brandvæsens dykkerberedskab.

Død mand var ikke Peter

Den person som torsdag middag blev fundet død i Rådhusparken i det centrale Aarhus er ikke den savnede Peter Burns.

»Der florerer spekulationer om, hvorvidt den døde person er den 29-årige irske mand Peter, som forsvandt i Aarhus natten til søndag. Dette kan vi afvise,« skriver politiet ved 18-tiden.

Vi leder fortsat efter 29-årige Peter, som forsvandt efter en bytur natten til søndag i Aarhus. I den forbindelse efterlyser vi en ung mandlig cyklist, som kan have set Peter tæt på Navitas omkring kl. 3.00. Oplysninger kan gives via tlf. 114.

Søndag klokken 11 samles en større gruppe mennesker ved sejlklubben på Aarhus Ø for at lede efter den 29-årige irer Peter Burns, der har været forsvundet i en uge nu.

Den unge kok, der arbejdede på en bistro i Jægergårdsgade, bor hos sin søster i Aarhus Ø, og formodes at have begivet sig mod lejligheden, efter at han havde fået nogle fyraftensøl med sine kollegaer lørdag aften i sidste uge.

Missing People starter eftersøgning

Det er en privat organisation, som understøtter ved eftersøgninger af forsvundne personer.

Eftersøgningen gik i gang klokken 11, og fortsætter til klokken 16.

For at deltage i eftersøgninger med Missing People skal du være fyldt 18 år.

Man behøver ikke deltage i hele det udmeldte tidsrum eftersøgningen varer. Hver en time hjælper os og de pårørende, så kom og gå med – også selvom du kun har et par timer.

Vi vil gerne frabede, at du medbringer din hund på eftersøgningen. Der kan være deltagere omkring dig, som ikke er trygge ved hunde, samtidig med at det kan ta´ din koncentration også at skulle koncentrere dig om din hund.

Missing People benytter deres egne certificerede hunde på eftersøgningerne, og disse går ikke med de frivillige søgere ud.

Ønsker du at hjælpe, kan du kontakte Missing People på telefon 7174 7676.

Signalement:

● 29 år
● Ca. 180 cm høj

Peter beskrives som:

● Kraftig af bygning
● Kort brunligt hår

● Kort brun/rødligt fuldskæg

● Sorte biller

● Var iført en stor, sort vinterjakke, mørke cowboybukser og bar på en stor, tung rygsæk


Relaterede artikler

Nyeste artikler