12.9 C
Randers
søndag, november 24, 2024

Ny rektor på Tradium

Else Ravn Rasmussen er ny rektor på Tradium Teknisk Gymnasium med ansvar for HTX-uddannelsen og den tekniske EUX-uddannelse.

»Jeg synes, HTX og EUX er nogle fantastiske uddannelser. Den måde at tage en studentereksamen på, hvor praksis og teori spiller rigtig godt sammen, det synes jeg, giver så meget mening. Det er uddannelser, der er vigtige brikker i at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står med i dag. Ikke mindst den særlige teknologiske dannelse, man får på HTX, hvor teknologi er et obligatorisk fag, er det vigtigt at styrke,« siger Else Ravn Rasmussen, der er tiltrådt som rektor på Tradium Teknisk Gymnasium den 15. december.

Else Ravn Rasmussen havde i forvejen hørt godt om Tradium, men det var særligt udsigten til at arbejde med netop HTX- og EUX-uddannelserne, der motiverede hende til at søge stillingen.

Høj faglighed

Selvom det kun er få dage siden Else Ravn Rasmussen er tiltrådt som rektor, har hun allerede stor erfaring fra uddannelsessektoren fra stillinger hos AOF, Aarhus Tech og Tech College. Derudover har Else mere end 20 års erfaring med ledelse blandt andet som vicedirektør og uddannelseschef på Randers Social- og Sundhedsskole og senest som afdelingsrektor for HTX og EUX på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG). Høj faglighed er heldigvis også noget, Else allerede har mødt på Tradium.

»Jeg har mødt nogle engagerede elever og nogle lærere, der er meget bevidste om kvalitet, og hvordan vi uddanner dygtige og gode elever. Så det bliver fantastisk at arbejde videre med,« siger Else Ravn Rasmussen.

Else Ravn Rasmussen er uddannet cand.scient. med speciale i biologi, har en diplomuddannelse i ledelse og en master i offentlig ledelse. Hun er 60 år og bosiddende i Ødum mellem Aarhus og Randers.

Relaterede artikler

Nyeste artikler