4.7 C
Randers
mandag, december 23, 2024

Stormen Malik er ankommet til Nordjylland

Myndighederne i Nordjylland overvåger fra den Lokale Beredskabsstab, der befinder sig på Politigården i Aalborg, stormen Malik, der lige nu rusker og river i det nordjyske. Følg vejrudsigten og myndighedernes anvisninger.

Lederen af Den Lokale Beredsskabsstab, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, forklarer, at myndighederne er på plads for at koordinere indsatsen, hvis stormen skulle skabe særlige problemer i politikredsen, hvor det er påkrævet, at myndighederne står sammen og koordinerer indsatsen.

»Vi har ekstra personale på arbejde – og vi er klar til at rykke ud for at tage hånd om sikkerheden og trygheden, hvor det måtte blive nødvendigt,« siger Anders Uhrskov.

Tag dine forholdsregler

Myndighederne er begyndt at få meldinger om trafikale udfordringer, f.eks. skilte og træer, der vælter eller hegn og tag, der blæser af. Vicepolitiinspektøren anbefaler derfor, at man tager sine forholdsregler.

»Følg vejrudsigten og lyt til myndighedernes løbende anvisninger,« lyder den klare anbefaling fra vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der tilføjer:

»Og hvis man kan udsætte køreturen eller gåturen til senere, så er det er en rigtig god idé at blive hjemme i aften, mens stormen raser.«

Læs politiets gode råd ift. ekstremt vejr lige her

Relaterede artikler

Nyeste artikler