15.1 C
Randers
mandag, november 25, 2024

Iben Sønderup genvalgt som folketingskandidat

Iben Sønderup er genvalgt som folketingskandidat på kredsgeneralforsamlingen for Socialdemokratiet Randers Sydkreds.

»Jeg er meget glad for valget og takker af hele mit hjerte,« siger Iben Sønderup.

Den socialdemokratiske regering har haft nok at se til i sin første periode. Først to års corona-krise og nu en krig i Ukraine.

»De sidste par år har været en prøve på regeringens evne til krisestyring,« siger Iben Sønderup og tilføjer:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det gode samarbejde med fagbevægelsen i høj grad har bidraget til, at vi er kommet igennem corona-krisen med en historisk stærk økonomi.«

Der er nu omkring et lille årstid til næste folketingsvalg, hvor randrusianerne igen skal til stemmeurnerne og beslutte, hvem der skal repræsentere Randers i Folketinget.

»Jeg glæder mig over genvalget som folketingskandidat og ser frem til arbejdet med at skabe resultater for  Randers i Folketinget. I mit boligkvarter i centrum af Randers bor der mange arbejdere og folkepensionister. Det er dem, jeg vil knokle for hver dag i Folketinget, hvis jeg får muligheden for det,« slutter Iben Sønderup.

Relaterede artikler

Nyeste artikler