3.5 C
Randers
tirsdag, december 24, 2024

Wrestling til kamp for Ukraine

Dansk Pro Wrestling har i samarbejde med Horsens Statsfængsel og Red Barnet besluttet at overskuddet fra deres wrestlingshow “Jailbreak – til kamp for Ukraine” den 10. april skal gå til flygtninge fra Ukraine.

Verdens wrestlere har et fælles kampsporg, når de mødes i ringen. Et sprog som de alle bliver oplært i til wrestlingtræning, når de starter som wrestlerelever. Det er derfor, at wrestlere kan mødes fra hele verden i Dansk Pro Wrestlings ring og vide præcis hvad hinanden mener, når de aftaler at bruge en suplex, chochslam eller legdrop i deres kamp.

Udover at mødes i ringen mødes en del wrestlere også privat, hvor de taler om wrestling, men også baggrunde og nationaliteter. Man er venner på kryds og tværs over grænser og kontingenter. Der findes wrestlere over hele verden også i Ukraine. Hvor befolkning lige nu oplever alt andet end kampe for sjov.

Mange mennesker er på flugt fra usikkerhed om, hvad modstanderne vil bruge af greb på dem for at få magten i Ukraine. Den Kyiv-fødte wrestler kendt som ‘Moscow Mauler’ har på de sociale medier bedt sine fans om at ‘bede for Ukraine’.

Det var her Kim Tinning så opslaget og ringede til Horsens Statsfængsels Eventgruppe.

»Vi i Dansk Pro Wrestling sender vores stærkeste bønner til Ukraine i håb om fred. Vi vil gerne gøre mere end det. Derfor har vi i samarbejde med Horsens Statsfængsel, hvor vores næste show bliver afholdt og Red Barnet lavet aftale om, at hele overskuddet efter vores show går til flygtninge fra Ukraine,« udtaler Kim Tinning formand for Dansk Pro Wrestling.

Nana Renee Andersen, Kultur- og eventleder ved Horsens Statsfængsel, supplerer:

»Da Kim ringede og foreslog os, at lade overskuddet fra wrestlingsshowet gå til at hjælpe flygtninge fra Ukraine, var vi med det samme med på ideen. Det giver god mening at hjælpe der hvor vi kan. Vi har derfor valgt at sænke lejeudgiften for Dansk Pro Wrestling, så endnu mere af deres overskud kan sendes til flygtninge fra Ukraine via Red Barnet.«

Wrestlingshowet med titlen: ”Jailbreak – til kamp for Ukraine” bliver afholdt den 10. april i Horsens Statsfængsel kl 16.00 – 18.00.

Billetter kan købes her

Relaterede artikler

Nyeste artikler