Af Malte Larsen, folketingsmedlem for Socialdemokratiet
Jeg har været modstander af såvel EU og før det EF. I mine yngre dage havde jeg svært ved at se fordelene ved et europæisk samarbejde. Men i dag står jeg et andet sted, end jeg gjorde for 25 år siden. I dag er jeg ikke i tvivl om, at vi på mange områder har brug for et stærkere europæisk samarbejde. Ligesom jeg syntes at der områder, som EU ikke skal blande sig i.
For mig vendte det, da et samlet EU var de eneste, der stod op imod den højredrejning, der florerede i store dele af Europa i starten af dette årtusinde, med den østrigske politiker Jörg Heiders i spidsen.
Jeg husker, hvordan det blev en stor sag på EU-niveau, da Heider og Frihedspartiet gik i regering. Vores tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fordømte samarbejdet, og de andre EU-lande droppede diplomatiske relationer med Østrig i en periode.
En samtidig erkendelse af at miljø og klimaspørgsmål er grænseoverskridende, gjorde mit kursskifte endnu nemmere.
Vi har til stadighed et stort arbejde med at styrke EU på en lang række områder. Der er stadig meget at gøre på både miljø- og klimadagsordenen, men også på andre områder som f.eks. arbejdsmarkedsområdet.
Hvis vi vil, kan vi gøre EU til en folkebevægelse, der på fornuftig vis løser udfordringer som forurening, social dumping, finanskriminalitet og en lang række andre emner til gavn for borgerne i vores store, men sommetider fjerne fællesskab.
Og nu helt aktuelt også på forsvars- og sikkerhedsområdet. Derfor vil jeg vil sammen med mit parti og en lang række andre partier i Folketinget argumentere for, at vi skal afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni.
Nogle vil påstå at et ja medfører en EU hær. Men oprettelsen af en EU hær vil kræve en traktatændring.
Man kan spørge, om det kommer til at gøre den helt store forskel for den enkelte dansker, at afskaffe forsvarsforbeholdet? Nej, måske ikke umiddelbart, men så alligevel.
Vi står i en helt ekstraordinær situation med den forfærdelige krig i Ukraine. Det er vigtigt, at alle EU-lande og demokratier rykker sammen, og udgør det stærkest mulige alternativ til samfund, hvor reelt demokrati ikke er en del af hverdagen.
Samtidig sender USA det klare signal, at Europa i fremtiden skal klare en større del af vores forsvar og løsninger selv. Balkan er et udmærket eksempel. Her er nye spændinger. En ny væbnet konflikt kan, udover de menneskelige tragedier også betyde nye flygtningestrømme.
Jeg mener det er vigtigt, at vi får muligheden for at deltage aktivt i planlægning og gennemførelse af missioner udsendt i regi af EU. Opgaver der hidtil har været løst med USA’s mellemkomst, skal i fremtiden i højere grad løses i europæisk regi.
I al beskeden mener jeg, at Danmark kan og skal bidrage med mere. For mig er det vigtigt, at vores danske værdier kommer til at stå stærkest muligt i det europæiske samarbejde. Det skal være vores demokratiske værdier, vores frihedstankegang og vores fredsidealer, der arbejdes for, når beslutningerne i EU tages.
I Socialdemokratiet har vi altid vidst, at vi kan opnå mere sammen end hver for sig. Som nation kan og skal vi yde mere i det europæiske samarbejde.
Krigen i Ukraine viser med al tydelighed behovet for stærke fællesskaber. Vi har nu chancen for at styrke samarbejdet i EU på forsvars- og sikkerhedsområdet.
Den chance mener jeg, at vi bør gribe.
