5.2 C
Randers
tirsdag, december 24, 2024

Stor brand ved Randers Affaldsterminal

Beredskab & Sikkerhed og Østjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede ved en genbrugsstation i Romalt, hvor der er udbrudt brand i ca. 10000 tons brændbart affald.

(Video nederst i artiklen)

Østjyllands Politi fik mandag kl. 13.21 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i et større affaldsoplag med plastik og træ på Randers Affaldsterminal på Romalt Boulevard i Romalt, Randers SØ.

Branden udvikler en del røg, der kan være sundhedsskadelig. Røgen bevæger sig i nordlig retning over fjorden, og der er konstateret røggener helt op til Tradium ved Jomfuløkken.

Politiet opfordrer borgere, der bor eller befinder sig i røgfanen, om at gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

Hvis man føler ubehag efter at have været i røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen. Kontakt kun politi eller alarmcentral ved sværere symptomer.

Det forventes at slukningsarbejdet kommer til at fortsætte indtil tirsdag.

News Netavis følger sagen…

Foto: Øxenholt foto
Video: Øxenholt Foto

Relaterede artikler

Nyeste artikler